Selv de mest indbringende filmtilbud bliver mødt med et nej i de kommende måneder. Mark Wahlberg trænger til en pause og er indstillet på at lade familien komme i første række i en periode.

Skuespilleren vil have tid til at være sammen med sin kone Rhea Durham og parrets to børn Ella og Michael. Det må så koste, hvad det koste vil, fastslår Wahlberg.

- Jeg har fokuseret på mig selv temmelig længe, og nu er det deres tur. De får førsteprioritet, siger 'Boogie Nights'-stjernen.

Wahlberg røber også, at hans idelle arbejdssituation er at arbejde hårdt et par år og derefter kun lave en film med 18 måneders mellemrum.