Den verdensberømte pop-stjerne Madonna er klar til at gifte sig med Jesus. Den 50-årige sangerinde og danser faldt for den bare 22-årige brasilianer, Jesus Luz, kort efter skilsmissen fra Guy Ritchie.

Det er Metro.co.UK, der fortæller, at Madonna er klar til at føre Jesus til alteret – og selvom parret trods alt ikke formår at gå på vandet, siger flere i deres bekendtskabskreds, at de virker utroligt lykkelige sammen.

Metro.co.UKs kilde er heller ikke en hvilken som helst. Det er nemlig Jesus Luz’ far, Luis Heitor Pinto, som fortæller til en brasiliansk avis, at Madonna og sønnen skal knytte tætte kærlighedsbånd ved en hemmelig Kabbalah-ceremoni.

-Jeg kender ikke så meget til det jødiske ritual og den sekt, som Madonna bekender sig til, siger faderen til avisen – så derfor ved jeg faktisk ikke, om det juridisk er bindende. Men nu må vi se.

Faderen fortæller videre, at han er godt tilfreds med sin unge model-søns valg af kvinde. -Jeg har talt i telefonen med Madonna på fransk eftersom jeg ikke taler flydende engelsk – og hun virker som en helt normal og venlig person, siger han i interviewet.

Parret skal bo i Madonnas luksusvilla ved Central Park West.

-Min søn hjælper hende i øvrigt meget med at passe børnene, fortæller den måske kommende stolte svigerfar. - Han spiller bold med dem. Jesus elsker børn, slutter han.

Jesus Luz har for længst konverteret fra sin katolske tro Kabbalah for at markere sin forpligtelse over for sangerinden, som Bt.dk. kunne fortælle forleden.

Tidligere dette år blev han set sammen med Madonna på Kabbalah-centret med hendes datter Lourdes og hendes adopterede søn fra Malawi, David Banda.

Jesus Luz har været til adskillige lektioner siden årets start for at lære om Kabbalah-troen, der er baseret på jødedommen.

Madonna og Jesus blev først set offentligt sammen i starten af det nye år.