Medrivende og spændende – når man altså kunne se noget! Tredje afsnit af 'Forbrydelsen' foregik i bælgmørke
Hun kunne have tændt for lyset. Men nej, Sarah skulle rave rundt – sådan a la Jodie Foster i 'Ondskabens øjne' – i bælgravende mørke i lejligheden, hvor den mistænkte gemte sig.Det tunge midnatsmørke prægede så mange andre af scenerne i afsnit tre, at man skulle tro, det var en reklame for Energisparerådet – så dårligt belyst indledtes aftenens afsnit af 'Forbrydelsen'.
Men bortset fra denne udspekulerede lyssætning, så var aftenens afsnit af 'Forbrydelsen' både medrivende og spændende.
Efter det stillestående afsnit to gik der i aftes både hul på sorgen hos den dræbte piges mor, på hemmelighederne på skolen og på luskefiseriet på rådhuset.
Ganske vist er det vildt usandsynligt, at en 'spion' er så dum som Martin, der har lækket fortrolige oplysninger fra sin egen computer. Men man tilgiver det, fordi det er med til at sætte skub i intrigerne.
For spændingens skyld
Lige som Sarahs bøvl med at komme af sted til Sverige. Det tegner allerede nu til at blive en stor krise, ja, muligvis et brud med kæresten. Også det accepterer vi for spændingens skyld. Ude i virkeligheden gør det vel næppe den store forskel, om man kommer en uge før eller senere til begyndelsen af et helt nyt liv!
Afsnittet bød på rigtig mange gode skuespillerpræstationer at glæde sig over. Lars Mikkelsen har den helt rigtige udstråling som den gode/svage politiker. Sofie Gråbøl og Søren Malling er ved at finde den rigtige (vrisne) tone som good cop/bad cop – to vidt forskellige temperamenter, der alligevel supplerer hinanden.
Og som forældre til den dræbte pige fik Bjarne Henriksen og Ann Eleonora Jørgensen omsider lov til at træde i karakter. Hun i den ægte gribende scene i kirken med den vattede præst.
'Forbrydelsen' tegner til at blive noget af den bedste spænding, vi længe har set på dansk TV.
