Kattekælen løvinde

CD: HANNE BOEL, »Beware Of The Dog«, (EMI)
Nå, endelig! Efter de senere års tvivlsomme musikalske ekskursioner med dansk musiks mest substansforladte stilist, Martin Hall, har Hanne Boel på sit niende album genfundet sig selv.

For kvinden er jo sandt for en charmerende skrammet Aretha Franklin plade en aldeles fremragende soulsangerinde, hvorfor det er ikke så lidt af en befrielse, at hun på »Beware Of The Dog« er vendt hjem til den traditionelle soulpop, hun med stor succes begik sig i tidligere i karrieren.

Hanne har en kattekælen, lejlighedsvis løvinde-rå stemme, som dels er unik i Danmark, og dels egner sig perfekt til sexet swingende soul som »I'll Be Damned«, »Wet Match« og »Come To Mama«. Ligeledes leverer Hanne med nærmest skræmmende lethed ballader som den fornemme udgave af Bob Dylans »Chimes Of Freedom« og den brillante »End Of The Line« på en måde, så man fatter, at hun fatter, at ballader skal leveres med substans, sved og jord under neglene for at virke ordentligt.

Okay, så mangler måske lige ørehængeren, i stil med den gamle »Don't Know Much About Love«, men bortset fra det er det hér fandens flot gået og Hanne Boels bedste plade siden »Kinda Soul« fra 1992.

Udkommer mandag.