Jay-Z og Beyoncé er underholdningsindustriens førende afro-amerikanske ægtepar.

De to musikstjerner ligger som nummer fire og fem i musik- og livsstilsmagasinet Giants årlige meningsmåling, der går ud på at udpege de mest indflydelsesrige afro-amerikanere.

Præsident Barack Obama og hans kone Michelle topper mens Oprah Winfrey indtager trediepladsen.

Beyoncé og Jay-Z får selskab i top 10 af kendisser som Tyler Perry, Will Smith og Tyra Banks, der ligger som henholdsvis nummer syv, ni og 10.

Længere nede på listen ses navne som Kanye West, Sean 'Diddy' Combs, Lil Wayne og Mariah Careys mand Nick Cannon, men ikke Carey selv.