Alverdens 'Strengt fortroligt'-fans får nu mulighed for at erhverve en souvenir

Gillian Anderson sælger nemlig sin enorme samling af minder fra kultserien.

I anledning af den forestående premiere på den nye 'Strent fortroligt'-film skiller skuespillerinden sig af med over 500 effekter og hun har signeret dem alle.

Samlingen sælges på eBay, der åbner for buddene i morgen.

Anderson indrømmer, at der er et par ting, hun allerede fortryder at have sluppet.

- Der er en FBI-sagsmappe, som jeg er ked af at skille mig af med, for der eksisterer muligvis kun den ene, men den bliver solgt alligevel, lover skuespillerinden og tilføjer, at hun også har svært ved at slippe en stak fotos, der er taget bag kulisserne.

Eric Gazin fra eBays velgørenhedsdivison Giving Works er begejstret.

- Højdepunktet for os er den halskæde med korsvedhæng, agent Scully bar i serien, siger han og tilføjer, at også den FBI-mappe, Anderson taler om, er blandt de ting, han har størst forventninger til.

Scully og hendes trofaste partner Fox Mulderalias David Duchovny kan opleves i de danske biografer fra den 1. august, hvor 'X-Files: I Want to Believe' får dansk premiere.