B.T. er gået dommernes bedrifter efter i sømmene, og har målt deres succes og stillet dem op mod hinanden.

SAMLET FØRSTEPLADS: REMEE
Dan Rachlin, dj med fingeren solidt plantet på den musikalske puls, siger om Remee:

- Remee er helt indiskutabelt nummer 1 - det kan man ikke komme udenom. Han har lavet utrolig mange store succeser - og så er det svært at se bort fra kæmpehittet 'Superstar', der jo var et af verdens allermest spillede hit en overgang. Det er meget svært at matche for de andre dommere.

34-årige Remee kan skrive sanger, sangskriver og musikproducer på cv’et. Han brød i første omgang igennem med gruppen Sound of Seduction i midten af 1990erne.

Han fandt dog ud af, at han hellere ville være bag scenen og trak sig derfor tilbage som sanger. I slutningen af 90erne skabte han så storsuccesen S.O.A.P., og siden har han været involveret i massevis af tophit.

Hans største succes er 'Superstar', der først blev sunget af danske Christine Milton, men med engelske Jamelia lå den i toppen af alverdens hitlister. I alt har han produceret eller skrevet flere end 60 hit på verdensplan.

Remee har arbejdet sammen med store danske navne som Jokeren, Kashmir og Safri Duo - og så er han bagmanden bag støttesangen, 'Hvor små vi er', der slog alle rekorder. På internationalt plan har han arbejdet sammen med Snoop Dogg og Sarah Conner, og har lavet musik til store amerikanske Blockbuster-film.

SE OGSÅ BT TV
  • X Factor-koncert: Pigerne ville have Mohamed
  • X Factor-koncert: Det glemmer vi aldrig
  • X Factor-dommere pavestolte: De er stjerner