Jacob Wendt Jensen



»Planet of the Apes«
USA, 2001, instr.: Tim Burton, premiere i godt og vel 50 biografer landet over.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Kombinationen af en original historie som »Abernes planet« og en original instruktør som Tim Burton (»Sleepy Hollow«) virker på forhånd perfekt. Forventningerne bliver dog ikke helt indfriet i en film, der mest imponerer med sin brillante abe-makeup og sine eksotiske kulisser.

Burtons dyreste film til dato med et budget på omtrent 100 mio. dollar er som science-fiction-mesterværket fra 1967 baseret på franske Pierre Boulles roman.

Indtil et godt stykke inde i filmen følger den da også samme historie. En astronaut, Leo Davidson (Mark Wahlberg), forsvinder i en tidslomme i rummet i 2029. Han nødlander på en fremmed planet, der er befolket af aber. Aber, der vel at mærke holder mennesker som slaver, og som ikke behøver nogen oplagt anledning for at skaffe sig af med et menneske eller to, når det passer dem.

Filmens virkelige stjerne er makeup artisten Rick Baker, der efterhånden har hele seks Oscar-statuetter bag sig. Sidst havde han succes med at maskere Jim Carrey som Grinch. Under Burtons ledelse har han skabt en stribe maskeringer, som er vidt forskellige, og som alle er med til at udtrykke forskellige personligheder.

F.eks. er Helena Bonham Carter maskeret som den smukkeste chimpanse på den anden side af The Missing Link. Det er lige før, hun er pænere som abe end som menneske. Hun spiller også sin rolle godt, som især også Tim Roth gør. Hans gemene ondskab som militærlederen Thade trænger ud igennem den fine maskering, og Roth er i topform som sædvanlig i sine skurkeroller.

Tim Burtons baggrund som visuel begavelse fornægter sig altså ikke, men når det gælder historiens originalitet og nyskabelser, så lader »Planet of the Apes« meget tilbage at ønske.

Det er simpelthen ikke lykkedes at skrive et manuskript, der er særlig interessant eller som bibringer noget nyt til hverken roman eller science-fiction-klassikeren fra 1967.

Og så har Mark Wahlberg det svært i hovedrollen. Han spiller sin astronaut med sædvanlig melankoli og er dermed noget bleg og utroværdig som ny leder for den kuede menneskekoloni.

Burton og producenterne har i øvrigt ladet sig friste til at forsøge sig med en slutning, som de formentlig håber kan rivalisere med den originale film, hvor Charlton Heston møder resterne af frihedsgudinden på en øde strandbred. Forsøget virker desværre ulogisk og løsrevet fra resten af fortællingen. Dumsmart ville andre sige.

jacob.wendt@valby.net