Den 50-årige pop-dronning Madonna har skabt opmærksomhed på det seneste ved at date en bare 24-årig brasiliansk fotomodel. Men flere mener, at hun bare bruger et smart klassisk pr-trick.

Madonna kunne såmænd let have været den unge smukke og veldrejede Jesus Luz’s mor. Men i stedet har hun valgt ham som ”kæreste”.

Men ifølge flere engelske og amerikanske medier, så mener mange nu, at den stort anlagte og hede fotografering til W Magazine før jul, var nøje gennemtænkt af Madonna.

-Hun havde helt klart til hensigt at skaffe sig selv en gang smart pr på et svært tidspunkt i sit privatliv – og samtidig måtte eks’en Guy Ritchie gerne blive lidt jaloux, siger en kilde til Daily Mirror.

-Men man må lade hende, fortsætter kilden, at hun trods sine 50 år ikke har tabt de evner man normalt kun tror at en 20 til 30-årig er i besiddelse af!

Samtidig må man ikke glemme, at den unge brasilianer også får en ubetalelig pr. Begge parter vinder på det her, slutter kilden sin kommentar til Daily Mirror.

I forrige weekend befandt Madonna og Jesus Luz sig på et Kabbala-center i New York, som ifølge flere er utroligt smart.

-Hun har aldrig tidligere introduceret sine kærester for religion – så det var et nyt – og frisk pust fra hendes side. Jo – Madonna er still going strong, lyder diverse kommentarer.