En 27-årig kvinde er sigtet for mord, efter hendes to børn, to små piger, blev fundet døde i en varm bil i byen Brisbane i Australien.

Børnene blev fundet lørdag eftermiddag kort efter 13:30 australsk tid. Pigerne, der var kun ét og to år gamle, blev fundet af politi og redningspersonale i bydelen Logan.

Det skriver mediet News.com.

Forsøg på at genoplive pigerne viste sig dog umulige og de blev erklæret døde på stedet, der samtidig blev klassificeret som et gerningssted.

Forældrene til børnene blev hentet ind til afhøring, hvorefter politiet annoncerede, at kvinden er blevet sigtet for mordet på de to piger.

Australske medier meddeler, at børnene sandsynligvis er døde af hedeslag efter at være efterladt i en brandvarm bil.

I øjeblikket er det sommer i Australien og lørdag eftermiddag var temperaturen i Brisbane oppe på knap 30 grader.

Den 27-årige kvinde skal for retten 25. november. Indtil da leder politiet efter beretninger fra øjenvidner til sagen.