Det vil være en politisk katastrofe for Obama, hvis højesteret dømmer sundhedsreformen forfatningsstridig, vurderer ekspert.
USA: Det er formentlig med stor spænding, at præsident Barack Obama har set frem mod denne dag. Torsdag afgør USAs højeste restinstans, U.S. Supreme Court, nemlig skæbnen for den stort anlagte sundhedsreform.
Ni dommere tager senere torsdag stilling til, om sundhedsreformen er forfatningsstridig, og om Obamas største indenrigspolitiske bedrift derved risikerer at falde.
- Hvis sundhedsreformen bliver dømt forfatningsstridig, vil det være et helt udsædvanligt stort nederlag for præsident Obama, siger ph.d. og USA-ekspert ved Københavns Universitet Mads Fuglede.
Det er blandt andet kravet om, at alle amerikanere skal tegne en sundhedsforsikring og betale en bøde, hvis de ikke gør det, der har resulteret i, at reformen er nået til højesteretten.
Den omstridte sundhedsreform er desuden blevet en politisk varm kartoffel i et år, hvor Obama står over for et genvalg, og hvor republikanerne ikke har holdt igen med kritikken af reformen. Præsidentudfordreren, Mitt Romney, har annonceret, at han vil trække reformen tilbage og erstatte den med andre tiltag, hvis han bliver valgt til præsident i november.
Men ifølge Mads Fuglede er det svært at vurdere, hvilke konsekvenser det vil få for Obamas valgkamp, hvis reformen bliver dømt forfatningsstridig.
- Det vil give Obama mulighed for at føre valgkamp mod republikanerne og højesteret. Men det er lige så sandsynligt, at republikanerne vil bruge afgørelsen til at fremstille Obama som en, der er ude af trit ikke bare med amerikanernes vilje men også med det amerikanske folks grundlov, siger Mads Fuglede.
Skulle højesteret omvendt vælge at anerkende sundhedsreformen, vil det ikke nødvendigvis give Obama en større fordel undervejs i valgkampen, vurderer Mads Fuglede. Han henviser til, at den amerikanske befolkning fortsat er splittet i forhold til reformen.
- Sundhedsreformen deler befolkningen i to lige store lejre. Det er ikke en reform, som amerikanerne har haft længe nok til, at de er blevet så glade for den, som de er blevet for andre store sociale reformer, siger Mads Fuglede.
Da sundhedsreformen, som går under navnet »ObamaCare«, blev vedtaget i Repræsentanternes Hus med stemmerne 219 mod 212 i marts 2010, var der lagt op til den største omlægning af det amerikanske sundhedssystem i næsten 50 år.
Barack Obama har med loven villet sikre, at de mellem 30 og 45 millioner amerikanere, der i dag står uden sygeforsikring, fra 2014 bliver omfattet af en sundhedsforsikring.
Det forventes, at retsmødet, hvor afgørelsen vil falde, begynder torsdag klokken 16 dansk tid.
