Antallet af mobilabonnementer fortsætter med at vokse eksplosivt på verdensplan.

Antallet af mobilabonnementer kommer i slutningen af næste år til at overstige antallet af mennesker i verden.

Det forudset markedsanalyseselskabet Wireless Intelligence, der repræsenterer 700 mobiltelefonoperatører verden over.

I juli anslog Wireless Intelligence, at antallet af abonnementer ville overstige jordens befolkning i begyndelsen af 2013. Men ifølge den nye prognose, vil dette ske en måned tidligere.

I slutningen af dette år vil antallet af mobilabonnementer verden over nå op på seks milliarder.

Der findes relativt færrest mobiltelefoner i Afrika. Ifølge Wireless Intelligence vil to ud af tre afrikanere i slutningen af 2012 have en mobiltelefon.

Hvis man sammenligner månedsafgifterne hos abonnenterne, så findes de ivrigste mobilsnakkere i Nordamerika. Operatørernes gennemsnitlige indkomst per abonnement i USA og Canada ligger på 37 euro om måneden - godt 280 kr.

I Vesteuropa er gennemsnitsafgiften på 24 euro og i Afrika knap syv euro om måneden.

/ritzau/FNB