Der har fra starten ikke været nogen klar favorit til en ny pave. Derfor vil valget af en arvtager trække ud i flere dage endnu, vurderer dansk ekspert.
VATIKANET: Der var sort røg over Det Sixtinske Kapel onsdag formiddag, og muligheden for at de 115 kardinaler finder frem til en ny pave i de nærmeste dage er ikke stor, vurderer en dansk ekspert.
»Det ville overraske mig meget,« siger forfatter og mangeårig kender af Italien og Vatikanet Thomas Harder til Berlingske Nyhedsbureau.
Årsagen er ifølge Thomas Harder, at feltet af pavekandidater er meget åbent.
»Derfor kan det sagtens tage dage endnu, og det vil jeg forvente,« siger han.
Mens offentlighed og verdenspressen har blikket stift rettet mod skorstenen over Det Sixtinske Kapel og den hvide røg, der vil fortælle, at ny pave er valgt, arbejder de 115 kardinaler isoleret fra omverdenen sig frem mod efterfølgeren til den abdicerede pave Benedikt.
Kardinalernes officielle dag starter, når de begiver sig fra Vatikanets særlige gæstehus til Det Sixtinske Kapel enten til fods eller i busser, hvor de ikke må veksle et eneste ord med folk, de skulle støde på.
Når kardinalerne skrider til afstemning, sker det med fortrykte stemmesedler, hvor der ifølge Thomas Harder på latin står: »Jeg vælger til pave ...« og så plads til at skrive et navn. Sedlerne lægges i et sølvfad, hvor de hældes i en pokal, hvorfra stemmetællere fisker dem op.
»De tæller så, om der er to-tredjedeles flertal for en kandidat, og efterhånden som stemmerne tælles op, trækkes sedlerne på en snor, som til slut bindes sammen og derefter kastes i ovnen og brændes,« fortæller Thomas Harder.
Den procedure gentages formiddag og eftermiddag med to afstemninger hver gang, og imellem afstemningerne kan kardinalerne strække ben og gruppere sig for at samle støtte til den ene eller anden kandidat, men allerede i den forudgående generalforsamling har kardinalerne følt hinanden på tænderne, mener Thomas Harder:
»Der er sikkert blevet talt en hel del på forhånd, og nogen gange når man allerede på det tidspunkt til en form for enighed, andre gange foregår det netop i pauserne og om aftenerne på værelserne eller fællesrummene i gæstehuset. Jeg tror, man skal forestille sig en meget flydende og bevægelig gruppe, der går rundt og snakker med hinanden. Der drejer sig også om at lære hinanden at kende. Mange har ikke mødt hinanden før,« fortæller Thomas Harder.
Handelsvaren i de politiske drøftelser, som det også drejer sig om, vil ifølge Thomas Harder typisk være de nyudnævnelser, der følger efter et paveskifte.
»Det kan være udnævnelsen til statssekretær, eller det kan være interessefællesskaber, om for eksempel at den og den vil gøre noget for Latinamerika eller for de afrikanske kirker. Der er mange håndtag, som man kan dreje på, når man er pave,« siger Thomas Harder.
På spørgsmålet om han i dag har en favorit, siger Thomas Harder:
»Nej, der er nævnt så mange, men en af de, der bliver ofte nævnt, er Milanos kardinal, Angelo Scola. Der er også andre, men ingen skiller sig helt ud.«
»Hvis der er et meget spredt felt lige fra starten, og ikke en, der får flere stemmer end de andre, vil spredningen fortsætte lige til det begynder at trække sammen om en af dem, som så får det til at accelerere. Sådan har det altid været,« siger han.
Hvornår det tidspunkt indtræffer tør han dog ikke spå om.
»Med den foregående pave gik det meget hurtigt, fordi han var en meget stærk kandidat på forhånd, men i denne omgang synes jeg ikke, at der på samme måde er nogen. Derfor kan det tage dage endnu, vurderer Thomas Harder.
