Line Kruuse Nielsen, der tilbage i 2007 blev kåret til Miss Danmark, sagsøger den norske kommune Sandefjord efter hun faldt på et torv i byen.

Tilbage i december 2008 boede den danske model, som er uddannet laborant, i den norske by Sandefjord. Det var her, at hun efter et restaurantbesøg skulle krydse et torv midt i byen, for at komme til et træningscenter, det skriver nrk.no.

Inde på torvet faldt Line Kruuse Nielsen, der var i den norske by i forbindelse med et oplæringsophold hos firmaet Pronova Biocare, fordi hun skulle arbejde hos den danske afdeling af firmaet.

Efter faldet kunne hun ikke komme op ved egen hjælp, da hun havde slået hovedet i jorden. Og hun måtte hjælpes, og blev senere hentet i en ambulance.

Efterfølgende har den danske Miss ikke kunne arbejde pga. nerveskader og smerter nakke og hofte. Noget som også blev påvist på da hun fik lægehjælp.

Søgsmålet fra den tidligere danske Miss går på, at Sandefjord Kommune skulle have saltet torvet. Og siden det ikke var gjort, er kommunen ansvarlig for de skader som Line Kruuse Nielsen pådrog sig.

Advokaten for den danske tidligere model Even Solbraa-Bay, sagde i retten, at han mener, der findes bevis for, at der ikke var saltet på torvet i Sandefjord.

- Vi mener at kunne bevise, at torvet var glat, at der ikke var saltet. Kommunen har haft muligheden, de har redskabet til det, og de har været klar over, at personer kunne falde på det glatte torv, sagde Solbraa-Bay i retten, i følge nrk.no, og påpegede yderligere, at det stykke torv, hvor hans klient faldt, var anvist som gågade.

Sandefjord Kommune er ikke enig med Line Kruuse Nielsen og hendes advokat i denne sag. I retten sagde advokat for kommunen Ivar Otto Myhre:

- Det sner om vinteren i Norge, og det kan være glat. Vi kan ikke salte over alt hele tiden. Og vi kan ikke salte når det sner. Vi har optrådt som vi normalt gør i sådanne tilfælde. Den dag havde det sneet om eftermiddagen, men klaret op senere, og så blev det naturligvis meget glat, sagde Myhre i retten.

I følge norsk lov, så har kommuner ansvar for at salte på fortorv, hvor det er specielt vigtigt, men der er ikke specifikke krav om hvor ofte det skal foregå.

Vinder den danske model, der hverken kan arbejde som laborant eller model i dag pga. sine skader, sagen, så blever erstatningsspørgsmålet afgjort i en senere retssag, hvis ikke de to parter kan blive enige inden.