På et historisk topmøde har Nordkoreas leder, Kim Jong-un, og USA's præsident, Donald Trump, underskrevet et fælles dokument.
I videoen øverst kan du live følge Trumps pressemøde, hvor Trump uddyber, hvad aftalen indeholder.
Topmødet mellem Trump og Kim Jong-un er ifølge Trump gået rigtig godt og bedre end forventet.
USA's præsident, Donald Trump, og Nordkoreas leder, Kim Jong-un mødtes natten til tirsdag i Singapore.
Det er første gang i historien, at en siddende amerikansk præsident mødes med en nordkoreansk leder.
Trump kalder å pressemødet forhandlingerne med "formand Kim" for "ærlige, direkte og produktive".
- Vi drømmer om en fremtid, hvor alle koreanere kan leve side om side i fred og harmoni, siger den amerikanske præsident og tilføjer:
- USA er parat til begynde en ny historie med Nordkorea.
Trump siger også, at Kim Jong-un er gået med til at ødelægge "et større anlæg for missilprøveaffyringer".