Den lejlighed, hvor Madeleine McCann, også kaldet Maddie, blev kidnappet i et ferieresort i Portugal, bliver nu igen lejet ud til turister.

Det mareridt, der udspandt sig for fire år siden, hvor den dengang tre-årige Madeleine McCann blev kidnappet af ukendte gerningsmænd og siden har været forsvundet, har fået afsluttet et kapitel.

Den lejlighed, hvor den lille pige blev kidnappet, bliver nu igen udlejet til turister. Det skriver avisen The Sun.

Lejligheden, der ligger i ferieresortet Ocean Complex Praia da Luz i Portugal, har ellers stået tom i snart fire år, men en turist fortæller til avisen, at der blev set en familie i weekenden, som boede i netop den lejlighed, hvor den lille pige blev kidnappet.

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:

Ruth McCann, ejer af lejligheden, har ellers prøvet at sælge den siden kidnapningen for fire år siden for 255.000 engelske pund (ca. 2 mio. dk. kr., red.), men foreløbigt uden held. 

Hun tog lejligheden af markedet i maj måned i erkendelse af, at ingen købere var interesserede i lejligheden på grund af dens forhistorie.

Madeleine McCann blev under mystiske omstændigheder kidnappet fore fire år siden, mens hendes forældre sad og spiste middag med nogle venner i nærheden af lejligheden. Den dag i dag er hun stadig forsvundet, men der dukker i ny og næ stadig historier op om Madeleine. Hendes egne forældre, Gerry og Kate, har endda også været efterforsket for at have kidnappet deres egen datter, men de er ikke blevet dømt.

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ: