USA: Demokraten Barnett »Barney« Frank blev lørdag viet med sin partner, James Ready, og blev dermed det første, siddende kongresmedlem til at blive gift med en person af samme køn, skriver Reuters.

Seks amerikanske stater samt hovedstaden Washington tillader vielser af homoseksuelle par, mens 30 stater forbyder homoægteskaber og registrerede partnerskaber.

Et af USAs store protestantiske kirkesamfund, den presbyterianske kirke, afviste fredag at følge i fodsporene på blandt andre den danske folkekirke og tillade homovielser.

BNB