Aftalen efter årets klimatopmøde leverer ifølge flere iagttagere slet ikke, når det kommer til spørgsmålet om at reducere udledningen af drivhusgasser.

Nok gentages målet i Parisaftalen om, at den globale middeltemperatur i 2100 skal være et godt stykke under 2 grader højere end det førindustrielle niveau - og helst ikke mere end 1,5 grader højere.

António Guterres, der er generalsekretær i FN, giver kritiske ord med på vejen til den del af aftalen, som han mener, ikke leverer nok.

- Vores planet er stadig på akutafdelingen. Der er behov for, at vi drastisk reducerer udledningen nu, og det er et problem, som COP27 ikke adresserede, siger Guterres ifølge AFP.

Også Frans Timmermans, EU's klimachef, er utilfreds med udledningsdelen. Han mener ikke, at dette års aftale går langt nok.

- Det her årti er det vigtigste, men det, vi har foran os, er ikke et stort nok skridt fremad for folket og planeten, siger han ifølge Reuters.

Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, mener, at der slet ikke leveres de afgørende fremskridt.

- Det er dybt deprimerende og et globalt selvmål, at landene ikke er nået til enighed om en seriøs reduktion af de drivhusgasser, som i sidste ende varmer kloden op.

- Den regning bliver kun større og større, og skaderne er uoprettelige og rammer alle, ikke kun udviklingslandene, siger hun i en skriftlig kommentar.

Med de nuværende udledninger er det ikke realistisk at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader. Fortsætter vi som nu, er vi på vej mod en stigning på op mod 2,8 grader ved udgangen af århundredet.

Grænsen i Parisaftalen er sat, fordi det vil resultere i "uoprettelige" skader på naturen. Det er dog ikke sort-hvidt - hver decimal tæller, og 1,7 grader er bedre end 1,8 grader.

Også Troels Dam Christensen, sekretariatsleder i 92-gruppen, der samler danske miljø- og udviklingsorganisationer, ser de manglende fremskridt som et kæmpe problem.

Han kalder aftalen "helt utilstrækkelig" i forhold til at nå målet om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader i 2100.

- Det haster nu endnu mere end før med en stærkere indsats, også fra EU og Danmark, hvis vi skal have en chance for at beskytte verden mod de galoperende klimaændringer, siger han.

Heller ikke på spørgsmålet om fossile brændsler - olie, gas og kul - blev der leveret med årets klimaaftale.

Indien havde spillet ud med, at fossile brændsler skulle udfases, hvilket EU bakkede op om. Det fandt dog ikke vej til aftalen.

I stedet blev et afsnit fra sidste års topmøde i Skotland gentaget om, at der skal skrues ned for brugen af ældre kulkraftværker, som ikke indfanger CO2.