Da han var ni år, vejede Arya Permana 192 kilo. 

Det gav den indonesiske dreng den lidet flatterende titel 'Verdens tykkeste dreng.'

Hans vægt skabte da også store overskrifter over det meste af verden. 

Faktisk var han på et tidspunkt så stor, at han måtte bruge et specialbygget badekar udendørs, når han skulle vaskes. 

Han kunne knapt nok holde sig oprejst, og til sidst var han så mærket af sin ekstreme overvægt, at han heller ikke selv kunne spise. Hans forældre måtte simpelthen made ham. 

Men det var dengang.

Arya er blevet teenager, og nu er han som forvandlet, skriver flere internationale medier. Blandt dem news.com.au og The Sun

I dag er han 17 år, og med en vægt på blot 87 kilo er han ikke til at kende. 

Arya, som han ser ud i dag efter operation, kostomlægning og hjælp fra en træningscoach.
Arya, som han ser ud i dag efter operation, kostomlægning og hjælp fra en træningscoach. Foto: Foto: X
Vis mere

Hemmeligheden bag forandringen er en kombination af flere ting. 

Arya har gennemgået en gastrisk bypass, hvor han fik reduceret sin mavesæk. 

Dertil følger han en stram diæt og et fast træningsprogram. Endelig har han fået fjernet en del overskydende hud. 

Arya har blandt andet fået hjælp fra den kendte bodybuilder Ade Rai.

Arya med sin personlige træner, bodybuilderen Ade Rai til højre. 
Arya med sin personlige træner, bodybuilderen Ade Rai til højre.  Foto: Foto: Instagram
Vis mere

Fitnessguruen har blandt andet sagt til Jakarta Post

»Jeg har bare støttet ham.«

»Den slags støtte, jeg kan give ham, er at fortælle hans forældre, hvor vigtigt det er at holde en god diæt, og at det er vigtigt, at de støtter Arya,« tilføjer Ade Rai.

»Nu er Arya et symbol på håb. Nu siger folk: »Når selv Arya kan tabe sig, så kan jeg også?«

For Arya er ikke den eneste, der har kæmpet med vægten i det sydøstasiatiske land.

Indonesien er et af de lande i verden med det højeste antal overvægtige børn.