Facister og kommunister vil skumme fløden af den græske krise. Alt tyder på, at partierne i den nuværende samlingsregering, socialdemokratiet PASOK og det konservative Nyt Demokrati, halveres i søndagens valg.
Når vælgerne i Grækenland søndag går til stemmeurnerne for at vælge et nyt parlament, bliver resultatet med garanti et opgør med de to gamle og dominerende partier, det socialdemokratiske PASOK og det konservative Nyt Demokrati.
Under normale omstændigheder plejer de to partier at kunne mønstre tilsammen mellem 77 og 85 procent af stemmerne og hver for sig danne regering på skift. Men intet er længere normalt i Grækenland.
Landets gældssituation og sparekravene fra de internationale finansinstitutioner har skabt en polarisering og en politikerlede i det græske samfund, der betyder, at de to gamle partier formentlig halveres. Vælgerne vandrer i stedet ud mod fløjene på højre og venstre side.
Alligevel er det mest sandsynligt, at det fortsat vil være PASOK og Nyt Demokrati, der sidder med tøjlerne, når røgen har lagt sig, vurderer lektor og Grækenlandsekspert ved Saxo-instituttet på Københavns Univsitet, Mogens Pelt.
- Det mest sandsynlige er, at de, selvom de kun opnår 40 procent af stemmerne tilsammen, alligevel kan danne en flertalsregering. Her er det formentlig PASOK, der bliver størst, selvom de kommer til at bløde lige som de andre, siger Mogens Pelt.
Hvis ikke de alene har flertal, må de ud og hente støtte fra et af de andre partier, måske blandt socialisterne, og dermed vil der også fortsat være flertal for at fortsætte spareprogrammerne, vurderer Mogens Pelt.
Straffeekspeditionen blandt de græske vælgere vil også ramme det højrenationale parti LAOS, der sammen med PASOK og Nyt Demokrati har båret de ekstremt upopulære besparelser gennem parlamentet,
Vælgerne herfra vil med stor sandsynlighed flygte til det facistoide parti »Gyldent Daggry«, der med et hagekorslignende symbol, og fremmedfjendsk agitation spås at komme ind i parlamentet med fem procent af stemmerne mod blot 0,26 da de stillede op første gang i 2009.
Vælgerflugten betyder også øget tilslutning til det yderste venstre, hvor det ortodokse græske kommunistparti altid har været en faktor:
- Kommunisterne ventes at gå fra otte til en 12 procent og et andet venstrefløjsparti der svarer til Enhedslisten, vil også gå frem så samlet set vil valget styrke venstrefløjen, siger Mogens Pelt.
Politisk samarbejde på tværs af partiskel er ikke noget, grækerne har stor erfaring med, men efter søndag er det bydende nødvendigt, hvis ikke alt skal ende i kaos, vurderer han.
- Når stemmerne er optalt, vil vi se, at intet parti er i stand til at mønstre et fast flertal. Der skal altså samarbejdes, og det er usædvanligt i græsk politik - bortset fra det sidste halve år, siger Mogens Pelt.
I det halve år har de to partier lagt alt fnidder til side i bestræbelserne på at hindre Grækenland i at gå bankerot. De bestræbelser vil fortsætte efter valget.
Spørgsmålet er så, hvor længe en koalitionsregering kan sidde:
- Den ukendte faktor er, hvor hårdt de nedskæringer, der er i gang, vil underminere det sociale fundament i Grækenland. Hvis recessionen fortsætter det næste halve eller hele år, må vi forvente, at det kommer til at koste dyrt, siger Mogens Pelt.
