De europæiske aktier lukkede tirsdag i plus, og i USA åbnede aktiemarkederne også i plus.

De amerikanske aktiemarkeder åbnede i dag med øget kursfremgang. Investorerne spekulerede i, at en hjælpepakke fra USA's kommende præsident, Barack Obama, vil genoplive økonomien.

I Europa lukkede de førende børser med moderate stigninger.

Storbritanniens FTSE-indeks 100 steg med 0,76 procent, Frankrigs CAC-indeks 40 steg med 0,95 procent, mens det tyske DAX 30 indeks steg med 1,17 procent.

I Danmark steg C20-indekset med 1,84 procent, mens Sveriges S30-indeks lukkede næsten uændret.

/ritzau/Reuters