Der er fire tal, som mere end noget andet presser Barack Obama i defensiven op til det amerikanske præsidentvalg - og som kan ende med at koste ham sejren:
Tal nummer et: 8,3 procent ledige
Arbejdsløsheden har nu i 43 måneder været over otte procent i Amerika. Det er den længste periode med så stor ledighed siden genopretningen efter Anden Verdenskrig. Endnu værre for Obama, ja, så lovede han, da han i begyndelsen af sin embedsperiode gennemførte historisk store vækst- og hjælpepakker, at ledigheden i dag ville være under seks procent.
Tal nummer to: 1,7 procent vækst
Væksten i USA er ikke længere negativ, som den var, da Obama overtog magten, men den er nu igen faldende. Sølle 1,7 procent i andet halvår i år blev i weekenden stemplet som »langtfra tilfredsstillende« af Ben Bernanke, den amerikanske nationalbankchef. Endnu værre for præsidenten, ja, så lovede han for knap fire år siden en vækst i dag på 4,6 procent.
Tal nummer tre - 6,0 procent Romney-forspring
Måling på måling, senest fra NBC News/Wall Street Journal forleden, viser, at vælgerne klart tror mere på, at Mitt Romney, den republikanske udfordrer, kan håndtere den økonomiske krise. Forspringet er konstant på over seks procentpoint. Endnu værre for Obama, ja, så havde han ved valget i 2008 et forspring på tolv procentpoint over John McCain på samme tema.
Tal nummer fire - 15,0 procent fald i popularitet
Obamas styrke var enorm i 2008, så det antal, der havde et positivt indtryk af ham, nåede op på historisk høje 63 procent hos eksempelvis Ipsos/Reuters. I dag er tallet faldet til mere normale 47 procent. Endnu værre for præsidenten, ja, så går Romneys kurve den anden vej, idet han det seneste halve år er gået fra at have 33 procent til nu 43 procent, der godt kan lide ham.
Summen af de fire tal, der bevæger sig i den forkerte retning, er den centrale årsag til, at Obamas store forspring i de nationale meningsmålinger i weekenden blev indhentet. Hans forspring i det vejede gennemsnit af en stribe målinger, som RealClearPolitics dagligt udarbejder, faldt søndag til det lavest tænkelige - nemlig 0,1 procent. Det er det, man på amerikansk kalder »too close to call« - for tæt til at det kan afgøres, hvem der fører.
I de vigtigste svingstater - altså de godt ti delstater, hvor vi ikke på forhånd kan garantere, hvem der vinder - snævrer målingerne også helt ind. I Virginia, Ohio, Florida, Michigan og North Carolina, alle stater som Obama vandt sidst, står det eksempelvis også uafgjort netop nu. Mitt Romneys succesrige konvent ser ud til at give ham medvind - fordi han dygtigt udnyttede præsidentens svage tal - så Obama er derfor presset, når Demokraterne i denne uge indleder partikonventet i Charlotte i North Carolina.
Håb er ikke nok denne gang
Præsidenten skal slet og ret genopfinde sig selv i denne uge. Han skal på én og samme tid både hylde de resultater, han reelt har opnået - ledigheden er lavere, end da han tiltrådte; væksten er højere, end da han tog over; sundhedsreformen er i færd med at hjælpe flere; aktiekurserne er næsten tilbage på niveauet fra før krisen - og så skal han overbevise amerikanerne om, at hans kurs er tæt på at skabe et rigtigt gennembrud i økonomien. Obamas problem er, at han ikke igen kan føre valgkamp på »håb«, »forandring« og »yes, we can«. Den går kun éen gang, som Shaun Bowler, professor i statskundskab ved University of California, i weekenden forklarede:
»Rigtigt mange synes, at det hele ser nogenlunde lige sådan ud i dag som før - og at der ingen fundamentale ændringer er blevet gennemført. Det er virkelig et problem for Obama.«
Bob Fulkerson, grundlægger af en venstredrejet græsrodsgruppe i det sydvestlige USA, er inde på samme problem i Guardian, hvor han fortæller om, hvordan det simpelthen er sværere at begejstre vælgerne denne gang:
»Sidst var Obama en ridder med et skinnende skjold. Fire år senere? Okay, der er nogen skuffelse. Vi skal virkelig ud at kæmpe som gale for at få den fyr genvalgt.«
De kommende døgn skal Obama så prøve at erindre om, hvorfor folk vitterligt elskede ham for fire år siden. Forventningerne er store - men præsidenten er også en mester i at føre valgkamp.
