Venezuelas præsident Hugo Chavez tager igen til Cuba for at modtage kemobehandling mod kræft.

Venezuelas kræftramte præsident, Hugo Chavez, må endnu engang tage til Cuba for at modtage kemobehandling.

Det skriver BBC.

Ifølge præsidenten selv, vil behandlingen hjælpe ham i kampen for livet.

Hugo Chavez blev senest opereret i februar, hvor man fjernede en kræftknude.

Meldingen om, at præsidenten tager til Cuba for yderligere behandling, kommer efter, at han i forbindelse med en påskemesse bad Jesus om at give ham mere tid.

Ifølge BBC var det en tårevædet Chavez, der blandt andet sagde, at han havde brug for mere tid, fordi han stadig har noget at gøre for det venezuelanske folk.

Sidste år fik han kemobehandling ad fire omgange på Cuba.