Toneangivende aktier i Europa noteres for højeste kurs i 10 måneder.

Optimismen breder sig på de europæiske finansmarkeder, og aktiekurserne nåede fredag det højeste niveau i 10 måneder.

Analytikere ser kursstigningen som reaktion på voksende tillid til, at krisen snart er overstået.

FTSEurofirst 300-indekset for de ledende europæiske aktier steg med 1,1 procent og sluttede i det højeste leje siden den 7. oktober i fjor.

Indekset er steget med 51 procent siden lavpunktet den 9. marts, efter at investorerne har fået voksende tillid til, at den økonomiske nedtur er vendt.



/ritzau/Reuters