Vinderen nægtede at indtage førstepladsen på podiet.

De bizarre scener udfoldede sig ved ACC Swimming and Diving Championships i North Carolina, USA, hvor den oprindelige vinder på 1500m fri Owen Lloyd blev diskvalificeret efter at være kommet i mål.

Den 22-årige svømmer er rasende. På de sociale medier skriver han, at det var en flok 'gamle, gnavne dommere', der brugte en 'hjernelam' regel, der er med til at 'ødelægge sporten'. 

Se klippet, der nu går verden rundt, lige her:

Diskvalifikationen kom som et chok over højtalerne.

Efter løbet var Lloyd jublende glad og kunne så se, at hans holdkammerat Ross Dant kom ind som nummer to. Han kravlede over til makkerens bane og fejrede den store triumf, mens de andre svømmede færdig.

Det slog dommerne hårdt ned på, for man må ikke skifte bane eller forstyrre en anden svømmer i deres bane.

»Jeg synes, det er den dummeste regel inden for svømning, Owen slog mig på fair vis.«

Den hurtigste mand på dagen er vred, men har stadig kampgejsten i behold.

»De kan tage pointene og den officielle sejr væk, men de kan aldrig fjerne mit drive, min passion og min kærlighed til mit hold," skrev Lloyd i et Instagram-opslag.

Arrangørerne har nægtet at kommentere hændelsen.