Dødsangst, jernmand i rekordtid og vinsalg engros. Livet efter fodbolden har budt på vidt forskellige oplevelser for de pensionerede målscorere
Vi har jublet med dem eller bandet af dem. Alt efter øjnene, der ser. Siden starten i 1992 har Superligaen givet os talrige målhelte. Nogle af dem plejer stadig karrierer i fodboldens verden.
Som for eksempel Steffen Højer (124 mål), der efter en periode som sportschef i Viborg FF i dag er angrebs- og talenttræner i netop nedrykkede Silkeborg IF.
Peter Graulund har netop stoppet karrieren og arbejder som ekspert på tv. Andre har helt forladt legen med den runde læderkugle. Erik Bo Andersen har været omkring lokalpolitik og sælger i dag byggegrunde i Østjylland. Heine Fernandez nyder livet som værtshusejer på Østerbro i København.
Målræven Christian Lundberg har set dæmonerne i øjnene i en depression og er i dag atter klar til at gå ud i livet med træsko på.
Herunder kan du se, hvordan det gik de gamle målslugere.
Søren Frederiksen, 41 år
’Sille’ er med 139 træffere den mest scorende i Superligaens historie. Hans trøjenummer 22 i Viborg blev nedlagt og for evigt udødeliggjort, da han gik på pension. Han blev dog tæt på grønsværen og blev træner for danmarksserieholdet Skive, som han rykkede op i 1. division. Frederiksen er i dag hjælpetræner i hjerteklubben Viborg FF, og parterne har papir på hinanden indtil sommer.
Heine Fernandez, 46 år
Silkeborg og Viborg fik broderparten af hans bedste år, men de fleste husker sikkert også, da en gazebindsomviklet Fernandez scorede sejrsmålet for FCK mod SS Lazio i kvalifikationen til Champions League, 2001. Trods et hav af mål var der stadig en folkelig aura af fyraftensprof over den snu boksangriber, der holdt sine daglige smøger hellige. Har i dag slået sig ned som værtshusejer på Østerbro i København, hvor han selv står bag fadølshanerne på ’Livjægerkroen’.
Michael og Martin Johansen, begge 40 år
Af en midtbanespiller at være var Martin af tvillingeparret en målfarlig en af slagsen. Det blev til 48 mål i FC Københavns hvide trøje samt tre sæsoner i den blå Lyngby-trikot. Brormand Michael (bagest) tog springet til udlandet, hvor han fik succes på den offensive midtbane for Bolton Wanderers og var blandt andet med til at spille klubben op i Premier League og i FA Cup-semifinalen. Efter fire år i AB-trøjen stoppede han den professionelle karriere i 2004 og begyndte at spille amatørfodbold i Greve IF. Her blev han endnu engang forenet med brormand Martin på banen. Michael Johansen er i dag fodboldagent i firmaet Pro XI Management, som han har sammen med John Sivebæk og Nicklas Jensen. Efter karrieren arbejdede Martin for tøjfirmaet Kappa og senere som flyttekonsulent for Bøgeskov Flytteforretning. I dag er han kundechef på Hotel Hilton i Københavns Lufthavn.
- Vi spillede oldboys-fodbold i KB sammen i nogle år. Martin spiller stadig, men jeg har trukket stikket, efter jeg fik nogle skader, så jeg har ikke været i gang i nogle år. Det hænder, at vi ser en fodboldkamp sammen. Men det er mest, når jeg er i Parken som agent, og Martin er der med nogle kunder fra hotellet, fortæller Michael Johansen.
Thomas Thorninger, 40 år
Den blonde angriber står noteret for 81 mål i 264 ligakampe. Thorninger (tv.) fejrede sine største sejre i AGF, hvor de mest inkarnerede tilhængere af de hvide endnu ikke har glemt frontløberens kvaliteter. Et kapitel de ikke mindes med glæde i Smilets By er dog Thorningers fem sæsoner i FC København. FCK købte ham, efter han havde scoret 19 mål for AGF i sæsonen 1996-97. Her gik det bedst omkring årtusindskiftet, da han nettede seks gange for københavnerne. Vendte hjem til Aarhus og spillede sine sidste to sæsoner på topplan fra 2003-05. I dag har den statskundskabsuddannede Thomas Thorninger stadig en vis tilknytning til AGF.
- Jeg har stadig en glorværdig karriere på deres old boys-hold. Vi vandt ’the double’, året efter jeg kom med, og vi har vundet en del pokaler senere. Det virker som om, konkurrenterne er blevet hurtigere og bedre med årene, lyder det med et grin fra Thomas Thorninger i Aarhus, hvor han bor med hustru og to sønner på 10 og 12 år.
Thomas Thorninger har tidligere arbejdet som journalist på en lokalavis i Aarhus og for organisationen Landsforeningen Ligeværd. I dag sælger han vin til hoteller og restauranter i Østjylland for engrosfirmaet Excellent Wine i Herning. I maj var han tilbage på banen på Aarhus Stadion, da han foran 3.626 tilskuere var med til at spille afskedskamp for Peter Graulund.
Alphonse Tchami, 45 år
Startede sit danske eventyr i Vejle Boldklub, inden OB snuppede den uortodokse angriber. Målene blev ved med at rasle ind, indtil Tchami blev solgt til Boca Juniors i Argentina – blandt andet på baggrund af sin indsats i UEFA Cup-sejren over Real Madrid på 4-3. I dag er han sportsdirektør og træner for den camerounske klub Unisport de Bafang. Klubben ligger i toppen af den bedste liga, MTN Elite One. Det var her, hvor det hele begyndte for Tchami før det danske eventyr, så på den måde er ringen sluttet.
Christian Lundberg, 42 år
Lunde' er stadig en berømthed i det midtjyske, hvor ekkoet efter hans tilsammen 92 mål for henholdsvis Ikast fS og senere FC Midtjylland stadig runger. Mål sat ind i både Superligaen, 1.division og pokalturneringen. Christian Lundberg kom fra Skive, før han tog Superligaen med storm med sin bramfrie facon.
- Jeg var jo stadig bare en bonderøv fra Skive, der ikke havde noget imod at joke med tilskuerne eller tage på tur med fanklubben, siger Christian Lundberg i dag fra hjemmet i Skødstrup.
I den officielle ligastatistik er han noteret for 55 mål i den bedste, danske række. Efter at have spillet en sæson for nystiftede FC Midtjylland, blev han hentet til hovedstadsområdet af nyrige AB. Her var han en sæson, inden et græsk eventyr lokkede ham til udlandet. Det blev dog aldrig den store succes, primært på grund af den græske klubs alternative fortolkning af, hvordan man udbetaler løn. Den kom nemlig aldrig.
Han spillede sine sidste to sæsoner i AaB og Randers FC og bankede 20 Superligamål i nettet. Planen var, at karrieren skulle fortsætte på topplan efter en planlagt hjerteoperation i 2004. Sådan gik det ikke. Operationen blev begyndelsen på et mørkt kapitel i Christian Lundbergs liv, der indtil da havde cruiset af sted med fejlfri fysik og godt humør.
- Jeg var rask, da hjerteoperationen var ovre, men i tiden efter gik jeg psykisk ned. Indgrebet satte nogle tanker i gang. Indtil da anede jeg ikke, hvad stress var. Pludselig sov jeg ikke i mere end tre år, det var virkelig mere end hårdt. Jeg fik dødsangst og gik ned med en depression, en af de grove. Indtil hjerteoperationen havde jeg ikke haft en sygedag i hele mit liv, og så skulle jeg pludselig opereres i hjertet. Min far var død af kræft tidligere, og pludselig troede jeg selv, at jeg var syg, fortæller Christian Lundberg om sine mørke år.
På Skejby Sygehus blev han opereret for den sjældne Wolf Parkinson White Syndrom, som lægerne kurerede ved at brænde en nervebane af i angriberens hjerte. Efter at have kæmpet sig tilbage på banen, valgte Christian Lundberg dog at stoppe i Randers FC før tid i 2007. Passionen og gejsten var ikke, som den skulle være. Chokket over livets skrøbelighed sad stadig i ham.
- Inderst inde har jeg været bekymret for mit helbred, nok også mere end jeg udadtil har givet udtryk for. Det har helt klart lagt en dæmper på min indsats på banen, begrundede han karrierestoppet i 2007.
- Jeg var alt for ærekær til at blive ved og bare spille for pengenes skyld. For mig har det altid været passionen og kærligheden til bolden, men den var gledet i baggrunden, uddyber han i dag.
- Det går meget bedre nu. Hvis jeg var på minus 200 pct., da jeg havde det værst, er jeg nu oppe på minus 40 pct. Angsten kan dukke op, men slet ikke i en grad som tidligere. Mine børn var det, der holdt mig i gang i de år. Der skulle laves mad, lektier og den slags, fortæller han om datteren på 18 og sønnen på 13 år.
Christian Lundberg har bevaret kontakten til fodboldens verden, hvor han træner U13-drengene i Skødstrup Sportsforening. Her har han også spillet pladsen som sweeper på klubbens serie-hold. Superligaen i dag giver den bramfrie angriber ikke meget for.
- Jeg synes, det er blevet så røvsygt og kedeligt. Jeg savner nogle af de gamle profiler. Det nytter ikke noget, spillerne ligner nogen, der ikke gider være der. Der er ingen gejst, passion, og de siger aldrig noget. Pressen må vride kuglepennen for at få noget ud af dem. Så sig da noget og tag den skideballe oppe på kontoret mandag, hvis de har noget at have det i. De har lov at have deres meninger, opfordrer Lundberg, der dog stadig entusiastisk følger yndlingsklubben Liverpool FC, der er hans et og alt.
For halvandet år siden besluttede han at fortælle åbent om sit livs krise. Åbenheden har samtidig betydet, at han nu atter er klar til livet.
- Lige nu arbejder jeg ikke, men jeg har savnet at være ude.Selv som Superliga-spiller var jeg i lære som betonmager. Det var hårdt, men jeg var ung og havde mange kræfter. Det satte operationen en stopper for. Det har været svært for omgivelserne at forstå, at en, der altid har været meget åben og i dialog med folk, pludselig trækker sig ind i sig selv.
Under krisen arbejdede Lundberg to år i den lokale skolefritidsordning samt passede to adfærdsvanskelige unge.
- Jeg har været i gang, men jeg manglede det sidste. Det kommer nu, lyder det fra Christian Lundberg.
Erik Bo Andersen, 42 år
Den røde Romario' har tidligere siddet i byrådet for Venstre i hjembyen Randers. I dag har han slået sig på handel med byggegrunde, hvor han har købt og udstykket et område i Randersbydelen Dronningborg. Sælger nu sommerhusgrunde i Ebeltoft. Erik Bo Andersen har scoret 63 mål i Superligaen, hvor hovedvægten af karrieren blev lagt i AaB. Undervejs var der mindre afstikkere til OB og Vejle Boldklub og et ophold i den skotske storklub Glasgow Rangers.
Miklos Molnar, 43 år
En af de mest effektive i Superligaens historie målt på, hvor længe han skulle bruge på at score et mål. Molnars 137 minutter per mål bliver kun overgået af Ebbe Sand, der brugte 130 per mål ifølge superstats.dk. En delt andenplads med Dame N'Doye, der også brugte 137 minutter per mål. Den aktive hjemlige karriere blev primært spenderet i Lyngby med en afstikker til Herfølge, inden udlandet kaldte på Molnar, der efterfølgende fik sig en lang karriere i udlandet. Blandt andet med ophold i FC Sevilla og Kansas CityWizards. Efter den aktive stoppede, har han blandt andet været sportschef for B1908 i anden division i 2011.
- Selv om det var sjovt, valgte jeg at holde op, for der gik for meget tid med det, kombineret med at min kæreste blev gravid, og der var sygdom i familien. I dag har jeg ingen kontakt med fodboldverdenen. Det er ikke udelukket, at jeg kommer igen, men ikke lige nu, for jeg kan ikke forpligte mig til det 100 pct. nu, fortæller Miklos Molnar, der bor i København.
Sparsommelighed og opsparingen fra den aktive karriere gør, at han ikke nødvendigvis behøver at arbejde.
- I øjeblikket vil jeg kalde mig selv professionel livsnyder, siger Miklos Molnar, der bruger tiden med familien og deres ni måneder gamle søn, samt lufter racercyklen i ny og næ.
- Det der gør mig mest glad er at have et godt helbred og at være i stand til at være en masse sammen med min søn. Det er en tid, der ikke kommer igen.
Fysiske udfoldelser har ikke været fremmede for Miklos Molnar, siden støvlerne blev lagt i mølpose. Han har prøvet kræfter med både maraton, himalayas bjerge og flere triatlonløb af jernmandslængde.
- Det, jeg er mest stolt af, er, at jeg har løbet et maraton på 2,59 timer og samme år lavede jeg en ironman på 9,50 timer. For to år siden kørte jeg så Challenge Copenhagen, og der var jeg blevet en time langsommere. Den sport er jeg stoppet med nu, der gik simpelthen for meget tid med det, siger Molnar, der fortæller, at han måtte arbejde for at blive en effektiv angriber på banen.
- Den statistik er jeg stolt af i dag. Det var jo det, jeg kunne. Jeg var ikke det tekniske vidunder, så jeg specialiserede mig i at være effektiv. Det trænede jeg specifikt på, lyder det fra Molnar.
Ove Hansen, 47 år
Historien om Ove Hansen er en fortælling om fart. Når han fik stukket bolden ud til et kapløb mod en forsvarer, stod hele Ikast Stadion og brølede ' Kåsså Ove' ( Kom så, Ove, red.) eventuelt suppleret med et ' Turbo', som også var den hurtige angribers kunstnernavn. Hansen spillede i Ikast fS fra 1991-96, inden han tog turen til Aarhus Fremad, hvor karrierens sidste kampe blev spillet. Undervejs var han også en kort tur i den stribede dragt hos Odense Boldklub.I dag arbejder han på Danish Crown-slagteriet i Herning, og fritiden bruger han engageret på at spille seriefodbold og træne et af de lokale drengehold, hvor hans søn selv spiller.
