EM-kvalifikation, gruppe D: Wales - Tyskland 0-2 (0-1) I EM-kvalifikationens gruppe D sejrede Tyskland lørdag endnu engang, da holdet i Cardiff vandt med 2-0 over Wales. Miroslav Klose scorede begge mål.

Tyskland ligner efterhånden et af de sikreste bud på en EM-deltager ved slutrunden i Schweiz og Østrig næste sommer. Lørdag sejrede tyskerne for syvende gang i otte kampe, da holdet i gruppe D besejrede Wales med 2-0 på udebane. Bayern Münchens farlige angriber Miroslav Klose var manden bag begge tyske scoringer.

Tjekkiet beholdt gruppens andenplads efter en 2-0-sejr på udebane over San Marino. Arsenals Tomas Rosicky, AC Milans Marek Jankulovski og Jan Koller fra Monaco stod for de tre tjekkiske mål. Til gengæld skuffede Irland, som for nylig bankede Danmark med 4-0 i en venskabskamp, fælt, da holdet kun fik 2-2 i Bratislava mod Slovakiet, som udlignede i det sidste minut.

Tyskland fører gruppen med hele 22 point, fem point foran Tjekkiet. Irland er treer med 14 point.

/ritzau/