Chelseas israelske manager tror på holdet som CL-vindere efter 4-0 sejren over Rosenborg.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Der skulle ikke meget til, før Avram Grant fik skruet forventningerne op til Chelsea-succes i denne sæson. Han ved, at han er ansat til at skabe resultater - og efter 4-0 sejren over Rosenborg i den norske frost lover han de kommer:

- Champions League er et af vore mål, måske hovedmålet, for vi vil være en stor klub.

- En af de ting vi vil opnå er at nå finalen. Jeg håber vi gør det - og vi gør det - forhåbentlig i år, sagde Avram Grant til The Sun efter sejren over Rosenborg, som betød, at Chelsea nu er kvalificeret til forårets ottendelsfinaler.

Mourinho fik sparket og Grant er blevet ansat af Roman Abramovich, fordi den russiske klubejer har to vigtige krav til sit hold: At vinde Champions League og at gøre det med stil, så holdet ikke længere bliver kritiseret for at være spille kedeligt.

Derfor var Grant også ude med en stor portion ros til holdet for måden, at man har kvalificeret sig på:

- Vi scorede mål og skabte en masse chancer. Og nu er vi videre inden den sidste runde i gruppespillet - ikke dårligt, når man tager i betragtning, at vi smed to point i den første kamp (mod Rosenborg hjemme, Mourinhos sidste kamp som Chelsea-manager, red.).

- Vi vil spille positiv og offensiv fodbold, og jeg er meget tilfreds med det, der er sket indtil nu. Vi har ikke bare vundet kampene, men vi har spillet bedre fra kamp til kamp med god angrebsfodbold.