Efter i to dage at have spillet golf, som kom han fra en anden planet, blev Ernie Els mere menneskelig på tredjedagen af Heineken Classic i Melbourne.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Efter 60 og 66 slag i de to første runder brugte den store sydafrikaner, der samtidig er titelholder, 68 slag, men det var alligevel nok til at øge føringen fra syv til otte slag foran de to australiere Adam Scott og Gareth Paddison.

»Tredje runde er altid vigtig, fordi du skal holde den gående. Jeg vil betegne det som en rigtig god runde, fordi jeg øgede min føring til de otte slag.

Det er ikke min stil at gå ud at forsvare en føring. Jeg er ikke typen, der går ud og spiller sikkert.

Nogle vil måske betegne min sidste runde som at gå en hyggetur i parken, men kendsgerningen er, at der skal holdes fokus,« siger Ernie Els.

Et slag fra rekord
Han er med 22 slag under par efter de 54 huller et enkelt slag efter den rekord, han satte sidste år, da han vandt Johnnie Walker Classic på Lake Karrinyup-banen i Perth.

Els tillod sig på tredjedagen at lave tre bogeys, og på et tidspunkt var Adam Scott kun fire slag efter den suveræne nummer et.

Søren Kjeldsen gled efter en runde i 73 slag en snes pladser bagud og er nu nummer 68 20 slag efter Ernie Els.

Men årsagen til den sekundære placering er let at finde. 92 putts efter tre runder er i hvert fald 11 for meget. Bliver de elimineret, ville Kjeldsen være i top-fem. ora