Den danske EM-kvalifikation endte med fiasko, men allerede på søndag kan Morten Olsen og co. Se frem mod den næste kvalifikationsrunde.

Her står der VM-billetter på spil, og som ventet er Danmark havnet i seedningslag 3, når der trækkes lod til VM-kvalifikationspuljerne.

Det åbner op for en skrækpulje som Spanien, England, Danmark, Slovakiet, Georgien og Estland eller en lidt mere blød løsning som Grækenland, Israel, Danmark, Litauen, Island og San Marino.

B.T. giver dig her overblikket over seedningslag og mulige modstandere for Danmark.

Den europæiske VM-kvalifikation udgøres af ni puljer med seks hold, og en pulje med fem. De ni puljevindere kvalificerer sig direkte til VM.

De otte bedste toere spiller playoffkampe om fire VM-pladser.

Seedningslag 1

Italien, Spanien, Tyskland, Tjekkiet, Frankrig, Portugal, Holland, Kroatien, Grækenland

Seedningslag 2

England, Rumænien, Skotland, Tyrkiet, Bulgarien, Rusland, Polen, Sverige, Israel

Seedningslag 3

Norge, Ukraine, Serbien, Danmark, Nordirland, Irland, Finland, Schweiz, Belgien

Seedningslag 4

Slovakiet, Bosnien-Herzegovina, Ungarn, Moldavien, Wales, FYR Makedonien, Hviderusland, Litauen, Cypern.

Seedningslag 5

Georgien, Albanien, Slovenien, Letland, Island, Armenien, Østrig, Kazakhstan, Azerbaijan

Seedningslag 6

Liechtenstein, Estland, Malta, Luxembourg, Montenegro, Andorra, Færøerne, San Marino