Anders Hansen er fint med, før 79 af verdens allerbedste golfspillere tager fat på fjerde runde af den store turnering CA Championship.

Den danske golfspiller afsluttede tredje runde med tre birdies og gik den afbrudte runde i 67 slag. Dermed er han placeret som nummer syv blot et enkelt slag fra en andenplads.

Anders Hansen er 11 slag under par, mens Vijay Singh, Graeme Storm, Retief Goosen, Jim Furyk og Adam Scott på andenpladsen er et slag bedre. Helt i front er Geoff Ogilvie 16 slag under par og dermed fem slag foran Anders Hansen.

Søren Kjeldsen gik i 71 slag – et enkelt slag under par - og gled ned som nummer 22, mens Søren Hansen med en fin runde i 68 slag gled syv placeringer frem og nu er nummer 72.

Anders Hansen kommer i sidste runde, der spilles senere på dagen, bl.a. til at gå med Tiger Woods, så der bliver mange tusinde tilskuere til at se på danskeren.