Nytårskuren og taflet med regeringen på årets første dag er årets fineste og fornemste selskab hos Margrethe og Prinsen.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Hvis regeringen havde tømmermænd efter en »nytårsaften med bulder og brag«, som Dronningen udtrykte det i sin nytårstale, viste de det ikke. Det var kun lige socialminister og minister for ligestilling Henriette Kjær, der snublede på sine 10 centimeter høje hæle, da hun skulle op ad den tæppebelagte kongelige trappe. Hun trådte i sin kjoles søm, men der skete heldigvis ikke noget, da hun med håndfladerne ramte de næste trin. 67 deltog i årets første og fornemste fest hos Dronningen og Prinsen, nytårskur og -taffel i Christian VIIs Amalienborg-palæ.

Frederik uden Mary
Alle regeringens 18 ministre med undtagelse af Brian Mikkelsen deltog. Alle uden ægtefæller. Dronningen, prins Henrik og Kronprinsen, uden Mary, der er i Australien, tog imod. Med var også prinsesse Alexandra, prins Joachim og majestætens kusine prinsesse Elisabeth.

Menuen var udsøgt. Fiskesuppe med jomfruhummerravioli. Bornholmerhaneroulade med brisler og kantareller,tomater og syltede porrer, stegt dådyrryg, kartoffeltimbale, vildtsauce og kage med chokolademousse og lavendel.

cath@bt.dk