Hajer anses ikke ligefrem for at være venlige og indbydende, men nu er der mulighed for at møde det lidt reserverede dyr helt tæt på i Kattegatcentret.
»Hajer er generelt ikke aggressive,« forsikrer min instruktør, mens han sender mig et opmuntrende smil som svar på mit lidt anstrengte et af slagsen.
Se også to andre danske alternativer:
Jeg sender ham et nik og vender endnu engang blikket mod det mørke vandbassin foran mig. Umiddelbart ser jeg ikke noget tegn på liv i det dybe bassin, men jeg ved, at under vandoverfladen lever alt fra en to meter lang havål til rokker og hajer i bedste velgående.
Med instruktørens beroligende ord i baghovedet hopper jeg op på bassinkanten, hvor jeg ifører mig mine skriggule dykkerbriller, inden jeg med sammenbidte tænder og anspændte muskler glider langsomt ned i det iskolde vand.
Kulden chokerer mig, og ufølsomheden melder sig med det samme i min krop, men instruktøren stikker straks mit mundstykke i min mund og vinker mig ivrigt ud i bassinet.
Med ét går det op for mig, at der kun er en vej, og det er ned.
Et blodtørstigt dyr?
Syv hajer, 1,5 millioner liter vand og et lille hold dykkere lyder i de flestes øren som en farlig blanding.
Personligt hører jeg øjeblikkeligt de faretruende toner fra titelmelodien til ’Dødens Gab’ for mit indre, mens mine tanker i samme øjeblik ledes hen på scenen fra ’Licence to Kill’, hvor skurken Franz Sacnhez smider James Bonds ven Felix Leiter ned i et hajbassin.
Nu ligger jeg fire meter under vandoverfladen i centrets store Oceanarium med 2.400 liter luft på ryggen, tungen lige i munden og adrenalin i blodet.
Mens centrets besøgende interesseret iagttager mig fra den anden side af akvariets 16 centimeter tykke panoramarude, glider jeg med bankende hjerte forbi en glathaj, som ganske ugeneret lader mig undersøge sig helt tæt på.
Heldragt og håndtegn
Et prøvedyk i Kattegatcentrets Oceanarium er en øjeåbner, som alle burde unde sig. De eneste forudsætninger for at kunne foretage et dyk er, at man er fyldt ti år, har et normalt helbred og kan svømme uden hjælpemidler.
Som fuldstændig uerfaren inden for dykning er oplevelsen ny for mig på mange måder. Ikke nok med at jeg for første gang får muligheden for at opleve en samling danske fisk helt tæt på og i deres vante omgivelser – jeg bliver også introduceret for en række dykketeknikker, som på trods af, at de er fuldstændig fremmede for mig, hverken virker uoverskuelige eller besværlige at lære. Det skyldes især, at min instruktør er dygtig til at afveje læringskurven efter den enkelte elevs niveau, lærenemhed og ikke mindst afslappethed forud for mødet med hajerne i det kolde vand.
En hajdykker er født
Efter ganske kort tid i det kolde vand bliver jeg fortrolig med både hajer, torsk og havål og ikke mindst med mit dykkerudstyr.
Jeg opdager hurtigt, hvordan jeg ved at lukke luft ind i min dykkervest stiger mod vandoverfladen, mens jeg synker ved at lukke luften ud igen. Ved neddykningen mærker jeg regelmæssige tryk for mine ører, men det udlignes let, når jeg holder mig for næsen og puster ud.
Der er ingen tvivl om, at jeg føler mig hjemme i mine nye omgivelser, og det er da også med en vis længsel, at jeg 30 minutter senere står på den tørre side af akvariets panoramavindue.
Efter et vellykket prøvedyk har jeg taget afsked med min instruktør, som nu skal fodre bassinets fisk, og idet jeg tager plads på tilskuerpladserne foran den store rude, drømmer jeg mig tilbage til det kolde vand.
Se også to andre danske alternativer:
