På turen op ad Donau fra Budapest til Wien veksler man mellem pulserende storbyliv og det rolige liv på floden.
Langsomt bevæger det slanke hvide og grønne krydstogtskib La Boheme sig op ad Donau efter at have lagt den østrigske hovedstad Wien bag sig på turen fra Budapest i Ungarn til Passau i den sydøstlige Tyskland.
Vi har ikke spor travlt, så vi tøffer bare af sted i et tempo så beskedent, at cyklisterne inde på stierne langs flodens bredder suser forbi. Indimellem, når vi gider hæve os fra liggestolene på dækket, vinker vi til det cyklende folk. At de orker ...
Her om bord har en vis efter-frokost-mathed sat ind. Efter tre solide retter og gode vine ad libitum er det rart bare at ligge og kigge på livet på og ved floden. Cyklisterne inde på land. De lange flodpramme, der haster forbi med gods, Et par lystfiskere på en badebro. En hund, der begejstret kaster sig ud i vandet til en svømmetur, mens ejeren sidder på en bænk inde på det tørre og nyder en smøg. Små landsbyer med røde og gule dukkehuse, og kirker med høje, irgrønne spir.
Ah ... Måske skulle man snuppe en lille lur herude i det fri?
Et flodkrydstogt på Donau, og sikkert også på Rhinen og andre af Europas floder, er ikke for de rastløse. For mens det 110 meter lange skibe med plads til blot 160 gæster sejler af sted med cirka 10 km/t, sker der stort set ingenting om bord. Det vildeste – ud over måltiderne – er, når hyggemusikanten i loungen spiller evergreens eller en gruppe gæster tager et slag kort. Indimellem kan man dog også høre, når nogen bladrer i en kriminalroman.
Men sådan skal det være. For sejlturene med La Boheme er et fredeligt pusterum mellem de mange til tider forvirrende indtryk, man bliver udsat for, når hun i løbet af denne seksdages tur lægger til ved de tre hovedstæder Budapest i Ungarn, Bratislava i Slovakiet og Wien i Østrig. Herefter er der by-nedtrapning i den temmeligt meget mindre Melk, ligeledes i Østrig, hvortil vi er på vej nu, inden vi efter samlet 580 kilometers sejlads når slutdestinationen Passau i det sydøstlige Tyskland.
Allerede på førstedagen oplevede vi, min hustru og jeg, hvordan en ferietur som denne er en super kombination af storbyferie og dase-krydstogt.
Efter at have fløjet fra København til Wien, blev vores selskab kørt videre til Budapest i turistbus, en tur på cirka tre timer med indlagt frokostpause (tip: spis ikke hos Autogrill-kæden i Østrig; det er både dyrt og dårligt), hvorefter vi påmønstrede La Boheme, der lå ankret op ved Elisabeth-broen blot et par minutters gang fra Vaci Utca-gågaden midt i byen.
Efter at have pakket ud i den hyggelige og rummelige kahyt med to enkeltsenge, klædeskab, bad og toilet samt store panoramavinduer, gik vi et smut op i Vaci Utca for at se på byen og få lidt at spise.
Mindre end et kvarter senere sad vi på en skøn, lille fortovsrestaurant, Gulyás Factory, og slubrede den lækreste, ja, Gullash-suppe med hjemmebagt brød til blot ca. 30 kroner i os. Så var vi sandelig ankommet til Budapest.
Herefter travede vi op og ned ad gaden og kiggede på butikker og mennesker. Hvis vi var gået bare lidt længere, var vi nået op til Vörösmaty-pladsen, hvor man blandt andet finder en af Budapests bedste konditorier, den elegante Gerbeaud fra 1870, der serverer en uforlignelig Esterhazy-tærte, ved jeg fra tidligere besøg.
Vi kunne også være gået den modsatte vej og have besøgt den store markedshal, hvor man finder alskens fødevarer, turist-tingeltangel og gode, billige spisesteder. Men vi valgte at gå tilbage til skibet og slappe af. Vi skulle nemlig overnatte i Budapest, og derfor havde vi også tid til at kigge nærmere på byen den følgende dag, inden vores skib begav sig op ad Donau.
La Boheme er ejet af det franske rederi Croisi Europe, der sælger mange forskellige typer krydstogter, både på Europas floder og mere traditionelle til havs.
Det betyder, at der er en overvægt af franske gæster om bord. Hvilket altid er godt, for franskmænd finder sig ikke i dårlig mad og vin, så forplejningen er tip top. Maden er med i prisen, og både frokost- og middags-menuen bliver skrevet på en tavle i receptionen, så man kan nå at bestille noget andet, hvis man ikke har lyst til at spise eksempelvis kanin eller andre traditionelle franske retter. Vinen er også inkluderet i prisen, og her kan man frit vælge ud fra et vinkort med hvid-, rosé- og rødvin. Og man må gerne vælge flere slags vin til et måltid.
Sprogligt var det ikke noget problem med det franske, for vi rejste med et selskab fra danske Riis Rejser og havde en erfaren dansk guide med, ligesom vi havde vores egen udflugtsbus, der fulgte med os på hele turen. Det gav en god tryghed for gruppens medlemmer, der for størstedelens vedkommende nok var 65 år.
Man kan frit vælge, om man vil med på udflugterne, hvor guiden viser byernes største attraktioner og fortæller om landets historie, eller om man hellere vil tage rundt på egen hånd, hvis man for eksempel har besøgt den pågældende by tidligere. Man skal bare være tilbage på skibet på det på forhånd oplyste tidspunkt, ellers bliver man agterudsejlet. Det er dog ikke værre, end at man snildt ville kunne nå at tage et tog frem til La Bohemes næste stop.
I Bratislava tog min hustru og jeg ud på egen hånd. Jeg havde ganske vist ikke været der før, men ville helst bare slentre lidt rundt og fornemme byens atmosfære. En kollega havde besøgt den slovakiske hovedstad i sensommeren og havde fortalt begejstret om dens kunstliv, arkitektur og mange hyggelige vinbarer.
Jeg kunne ikke være mere enig. Bratislava var et fint bekendtskab. I hvert fald den begrænsede del, vi så af den. Igen havde skibet lagt til i gåafstand fra centrum, og her tilbragte vi de kommende timer med at gå rundt og kigge på blandt andet den imponerende teaterbygning, de smalle stræder, de flotte gamle palæer og de mange humoristiske statuer, der dukker op de mest uventede steder i byen. En kop varm chokolade og en kage på en café blev det også til.
Og her er en af de fordele ved krydstogter, som jeg har lært at sætte pris på: De korte ophold i byerne gør ikke, at man kan påstå, at man for alvor har været der, men de fungerer som en slags smagsprøver, så man kan vurdere, om man har lyst til at vende tilbage. Og for vores vedkommende gav gæstevisitten i Bratislava absolut appetit på mere.
Der er blot 63 kilometer fra Bratislava til Wien, og der går hydrofoil-både, der klarer turen på en time og et kvarter, så er man på storbyferie i den østrigske hovedstad, er det oplagt lige at lægge vejen forbi Bratislava.
La Boheme er imidlertid som nævnt ingen hurtigbåd, og vi var godt fem timer om turen. Så der var rigelig tid til at gå ind i loungen og høre det foredrag om Donau og byerne langs den, som skibet havde arrangeret. Det kom først i en fransk udgave, og så på en engelsk for alle vi andre.
Og det var en spændende affære, syntes jeg. Lige fra den geografiske og geologiske del, der handlede om, hvordan den 2.850 kilometer lange flod blev skabt i forhistorisk tid, og den historiske, som blandt andet handlede om, hvordan romerne brugte Donau som transportvej og anlagde de store byer langs den som garnisoner for legionærerne; steder som netop Budapest, Bratislava og Wien. I dag løber Donau gennem hele ti lande og udgør stadig en vigtig transportvej. Ikke kun for mange flodkrydstogtskibe, som vi jævnligt møder, men også gods som byggematerialer og forskellige industriprodukter.
Indimellem viser Donau også tænder. Som tidligere i år, hvor heftige regnfald gjorde, at vandet strømmede til, og floden løb over sine bredder med store oversvømmelser som følge. Det mærkede vi nu ikke noget til – bortset fra, at skibet nu og da passerede steder, hvor det er angivet, hvor højt de forskellige oversvømmelser gennem tiderne er nået. Det må være mærkeligt at skulle leve med, for de mange hvis huse blot ligger 10-20 meter fra bredden, at man med kort varsel kan blive nødt til at rykke væk, når naturen viser sine kræfter.
På den anden side kan jeg godt forstå, at folk har lyst til at bo her. For området langs floden er både smukt og charmerende. Her er områder med skov, så med klipper, Her er sandstrande og bifloder. Småøer og fuglekolonier. Og trafikken på floden er ikke værre, end at det åbenbart stadig er hyggeligt, for mange inde på bredden vinker til os, når La Boheme sejler forbi.
Jeg er romantiker ud over alle grænser, så den smukke og majestætiske Wien er en af mine favoritbyer. Jeg havde glædet mig til at indtage den sejlende, for det måtte da være et smukt syn. Ligesom det havde været, da La Boheme forlod Budapest, og vi passerede de mange smukke bygninger, som parlamentet og de fine gamle hoteller, langs floden.
Men ankomsten til Wien var noget mere prosaisk. Først skulle vi gennem en kæmpesluse, der ikke havde det mindste skær af slusehus-romantik, som man kan opleve på eksempelvis franske Canal du Midi, over sig, og derefter lagde vi til i et af Wiens yderområder, lige overfor den hæslige, moderne bydel med den store FN-bygning.
Heldigvis viste det sig, at vi ikke var længere væk fra Wiens centrum med Stephansdom, Kërntnerstrasse og Hoher Markt, end at det kunne klares for ti euro i en taxa. En tur, der ovenikøbet var en slags mini-sightseeing, da den bragt os gennem blandt andet Prater-området.
Og romantik fik vi for alle pengene om aftenen. Skibet tilbød billetter til en klassisk koncert med 10-12 musikere og en lied-sanger, og da det altid er en god oplevelse at gå til koncert i Wien (indbyggerene her påstår, vist med rette, at de har særlige musik-gener), havde vi selvfølgelig slået til. Men ved middagen fik vi at vide, at den lovede koncert desværre var udsolgt, men at man tilbød os en anden koncert til samme pris. Nåja, tænkte jeg, hvor galt kan det gå? Mozart er trods alt Mozart.
Da bussen, som skibet havde arrangeret, nåede frem til koncertstedet, viste det sig, at vi skulle ind i den store sal på det prægtige kejserslot Hofburg, hvor et 35 mands symfoniorkester og tre operasangere underholdt med high lights fra både Mozart og Strauss. En fantastisk bonusoplevelse og en virkelig god service fra Croisi Europes side.
Nu sidder vi så her på soldækket på La Boheme med et glas øl på det lille bord foran os og valsetoner i ørerne. Gårsdagens oplevelser i Wien – kaffe og kage på den klassiske Heiner Ludwig Kaiserliche Und Königliche Hofzuckerbäckerei, visitten i Mozarts lejlighed bag domkirken, turen ud til Sigmund Freuds gamle kvarter ved Berggasse, den fremragende frokost på den smarte restaurant Joma i Hoher Markt, hestevognene ved Stephansdom og selvfølgelig besøget på Hofburg – har mættet os for en stund, så nu fordøjer vi indtryk.
Hov, hvad er det, der toner frem ret forude? Den kæmpetore, gule bygning højt oppe? Jo, det er da benediktinerklostret i Melk, der skuer ud over Donau.
Melk er La Bohemes næste anløbssted, men mon ikke der med dette tempo lige skulle være tid til den lur ...
Rejseinfo:
Transport: Rejseliv rejste med Riis Rejser og fløj fra København til Wien, hvorfra der var bustransport til Budapest, hvor sejlturen på Donau begyndte. Vi fløj tilbage til København fra Wien. Der findes også en version, hvor man kører i bus via Padborg – der er opsamling flere steder på Sjælland, Fyn og i Jylland.
Ophold: Croisi Europes flodkrydstogtsskibe findes med to og tre dæk. La Boheme, som vi sejlede med, havde to dæk. Alle kahytter er rummelige og har store panoramavinduer, så man kan sidde i sin kahyt og følge med i livet på og ved floden. Der er en god restaurant og en lounge med bar om bord.
Pris: En tur svarende til den, der er omtalt her i artiklen, koster fra 10.345 kr. (inkl. fly). Alle måltider og vin til maden er inkluderet i prisen. Andre drikkevarer betaler man for ved at købe et drinkskort til 30 euro, hvor der hakkes af, hver gang man køber kaffe eller andet at drikke. Det er smart, for så kan man følge med i, hvor meget man har brugt. Bruger man mere end de 30 euro, køber man bare et nyt kort. Det overskydende beløb refunderes i kontanter ved turens afslutning. I baren koster et glas vin 3,80 euro og en øl 2,80 euro.
Bedste rejsetidspunkt: Forår og sommer er de bedste. Vi rejste i efteråret, og her var det gråvejr og regn et par af dagene, hvilket gør, at man ikke har så megen lyst til at opholde sig på soldækket.
Info: riisrejser.dk og croisieurope.travel
