Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen blive ny konservativ folketingskandidat i Sønderborg.

Charlotte Sahl-Madsen bliver ny konservative folketingskandidat i Sønderborg. Sahl-Madsen trådte i februar ind på den politiske scene, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) hentede hende fra en post som formand for Danfoss Universe og ind som videnskabsminister. Nu forsøger hun så at komme i Folketinget.

Charlotte Sahl-Madsen bor i Høruphav på Als og er glad for, at hun bliver i sit lokalområde.

- Jeg bor jo selv på Als og har arbejdet i det sønderjyske de sidste mange år, så jeg kender jo til mange af de udfordringer og muligheder, vi har i området. Det gælder ikke mindst i forhold til at skabe arbejdspladser og vækst gennem viden og innovation. Det er et område, som jeg har arbejdet meget med i erhvervslivet - og nu som videnskabsminister, siger hun.

Opstillingen sker formelt ved et møde i juni.

/ritzau/