Amerikanernes tilnærmelse til Cuba er mere en præsidents jagt efter et eftermæle, end det er udtryk for en forbedring af situationen i Cuba, lyder analysen fra Venstres Søren Pind.
Efter årtiers fjendskab rækker den Barack Obama nu hånden ud mod Cuba.
Men det er ikke fordi, det kommunistiske styre pludselig har gjort sig fortjent til anerkendelse. Det er nærmere en amerikansk præsidents desperate kamp for at sikre sig et positivt eftermæle, lyder analysen fra Venstres udenrigsordfører, Søren Pind (V).
»Det er en præsident, der leder efter sit eftermæle efter et rimelig katastrofalt midtvejsvalg i anden halvdel af sin valgperiode,« siger Venstre-ordføreren.
»Det er jo ikke fordi, menneskerettighederne har forbedret sig. Cuba er stadig et jernhårdt diktatur, hvor ikke meget er forandret,« konstaterer Søren Pind.
Præsident Obama siger onsdag, at han vil arbejde for at normalisere forholdet til ærkefjenden. Obama peger selv på, at 50 års amerikansk isolationspolitik over for Cuba har slået fejl, og den vurdering er Søren Pind enig i.
»Der er mange argumenter for at prøve noget andet efter at have forsøgt at isolere landet i over 50 år. »If you can’t beat them, join them«, som Uffe Ellemann (tidligere udenrigsminister, red.) ville have sagt,« siger Venstre-ordføreren, der mener, der er tale om en tendens.
»Det er tilsyneladende en trend i den vestlige verden, at vi bøjer os længere og længere mod diktaturer. Statsministeren har opgivet den kritiske dialog med Kina, udviklingsministeren poserer med Mugabes næstkommanderende i Zimbabwe, og vi er i nogle sammenhænge allieret med Iran og Saudi-Arabien,« siger Pind, der mener, at man derved »går på kompromis med de værdier og den kultur, vi repræsenterer i den vestlige verden«.
