Se videoen fra Løkkes møde med pressen her.

Søndag aflyste Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, et ellers planlagt interview i 21 Søndag, der skulle omhandle den omdiskuterede bog 'LLR', som beskriver Venstre-formandens skyggesider.

Og det er i det hele taget yderst sparsomt, hvad Lars Løkke Rasmussen indtil videre har udtalt om den bog, der udkom mandag, og hvori han ufrivilligt er hovedperson.

BT ville gerne have spurgt Løkke om nedenstående spørgsmål. Hør hvad han svarede om chaufførsagen i tv-klippet herover.

  • Hvorfor overholder Lars Løkke Rasmussen ikke lovgivningen i forhold til sin chauffør?
  • Hvad siger Lars Løkke Rasmussen til at et æresmedlem af Venstre mener, at han drikker for meget?
  • Hvorfor har Venstre talt usandt om Lars Løkke Rasmussens omdiskuterede rejse til Mallorca?
  • Hvorfor udnyttede Lars Løkke Rasmussen en særlig konto i Zornig, der var beregnet til at klæde ham ordentlig på, indtil han blev statsminister, og som finansierede alt lige fra hans underbukser til hans jakkesæt?
  • Hvad siger Lars Løkke Rasmussen til, at Venstre-koryfæet Claus Hjort Frederiksen ville udskifte ham tilbage i 2008?