Færøsk vrede over at blive holdt uden for forhandlinger om bankpakke - og vente over en måned på at få det at vide.

Færingerne fik en lang næse, da deres regeringschef bad statsministeren om at blive inddraget i forhandlinger om en bankpakke, hvor staten støtter bankerne økonomisk. Lagmand Kaj Leo Johannesen fra Sambandspartiet

skrev til statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) den 12. december 2008 og fik en blank afvisning over en måned senere den 15. januar 2009. Det har fremkaldt vrede hos folketingsmedlem Høgni Hoydal fra det venstreorienterede Republikanerne. Han kræver nu en skriftlig forklaring fra statsministeren.

- Hvordan stemmer det overens med statsministerens gentagne erklæringer om "ligeværdige parter", skriver Hoydal om afvisningen.

/ritzau/