Ifølge en ny markant Gallup-måling indtager Dansk Folkeparti nu pladsen som Danmarks næststørste parti. Venstre er »dybt afhængigt af Dansk Folkeparti« ved næste valg, mener eksperter. Se hele målingen fra Gallup nederst i artiklen.
Var der valg i morgen, ville Dansk Folkeparti blive landets næststørste parti. Sådan lyder konklusionen i en ny meningsmåling, som Gallup har foretaget for Berlingske.
Ved valget i 2011 fik Dansk Folkeparti – dengang med Pia Kjærsgaard (DF) i spidsen – 12,3 procent af stemmerne. Siden er vælgerne strømmet til, og partiet kan ifølge Gallup nu mønstre en opbakning på 21,8 procent – det bedste resultat for DF i Gallups Politiske Indeks nogensinde.
Blå blok får samlet 56,4 procent og øger afstanden til rød blok, der får 43,6 procent. Samtidig svinder vælgernes opbakning til Socialdemokraterne, der ifølge Gallup står til 19,2 procent af stemmerne og dermed umiddelbart mister positionen som landets næststørste parti i Gallups politiske indeks – usikkerheden er her på plus/minus tre procent.
Dansk Folkepartis succes blandt vælgerne er siden december, hvor partiet ifølge Gallup stod til 15,6 procent af stemmerne, steget markant, alt imens partiet tydeligt har markeret sig på blandt andet spørgsmålet om vandrende arbejdstageres ret til børnepenge og DONG-sagen – en sag, hvor DF med sin modstand mod salget af aktier til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs stemte direkte i med et bredt flertal af danskerne.
Dansk Folkepartis store vælgertilslutning viser en historisk og usædvanlig vælgervandring, understreger flere eksperter. En vandring man ikke har set mage siden det berømte jordskredsvalg i december 1973, hvor dyb mistillid i vælgerkorpset betød, at næsten hver anden danske vælger skiftede parti, Socialdemokratiet mistede en tredjedel af sine stemmer, og Fremskridtspartiet med 15,9 procent af stemmerne blev landets næststørste parti.
En af eksperterne er valgforsker og lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, Rune Stubager.
»De store bevægelser, vi har set i meningsmålingerne, kan tyde på, at vi kommer til at se en meget markant ommøblering ved næste valg. Hvis valgresultatet ender med at blive noget i denne stil, vil det være usædvanligt,« siger Rune Stubager og understreger, at det er hos Socialdemokraterne, Enhedslisten og især Dansk Folkeparti, man vil komme til at se markante forandringer.
Rune Stubager bakkes op af Kasper Møller Hansen, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
»Der er ingen tvivl om, at der virkelig er røre blandt vælgerne. Det er bestemt usædvanligt, at Dansk Folkeparti og Enhedslisten går så meget frem, og vi får altså to partier, som nærmer sig det dobbelte ved næste valg. Det er helt klart en markant bevægelse blandt vælgerne, som man normalt ikke ser ved et folketingsvalg,« siger Kasper Møller Hansen.
Også i Aalborg gør målingen indtryk. Kan målingen holde frem til valget, vil det ifølge Johannes Andersen, lektor på Institut på Statskundskab ved Aalborg Universitet, »vende op og ned på det politiske billede« og ligne »et jordskredsvalg«.
Gallup-målingen viser samtidig, at tre ud af ti danskere vil stemme på Enhedslisten eller Dansk Folkeparti, og det er ifølge eksperterne det mest bemærkelsesværdige. Men er Dansk Folkeparti stadig et fløjparti, spørger eksperterne? Dansk Folkeparti har tidligere markeret sig stærkest på værdipolitikken, men har siden formandsskiftet i højere grad profileret sig på velfærdsområdet og på en økonomisk politik, der ligger til venstre for den borgerlige opposition og regeringen. Det vil besværliggøre regeringssamarbejdet i næste regeringsperiode, hvor Dansk Folkeparti vil sende Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen (V), i retning af Statsministeriet. Det gør ifølge eksperterne Venstre dybt afhængige af Dansk Folkeparti.
»Med så stort et Dansk Folkeparti, som Gallups måling peger på, vil Venstre blive presset på en række områder. Venstre vil blive fuldstændig afhængigt af Dansk Folkeparti, da der ikke kan dannes et blåt flertal uden om Dansk Folkeparti, som kommer til at trække hårdere, end partiet tidligere har gjort,« forklarer Rune Stubager.
Sammen med Johannes Andersen og Kasper Møller Hansen forudsiger han, at der vil opstå en ny magtbalance i dansk politik, og at Venstre skal forberede sig på samarbejde med et Dansk Folkeparti, der har mere »pondus« ved forhandlingsbordet.
Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl (DF), mener, at meningsmålingen afspejler vælgernes »dybe frustration«, og at partiets placering som Danmarks næststørste parti skyldes konkrete politiske temaer.
»De større bevægelser, vi ser nu, er et udtryk for nogle konkrete politiske debatter, vi har haft. Vi siger meget tydeligt, hvad vi står for, så vælgerne ved, hvad de får – og ikke kommer i protest mod andre partier, men fordi vi står for noget, som de vil.«
Thulesen Dahl fastholder, at man også efter næste folketingsvalg vil stå uden for en regering, men fortsat vil bidrage til et godt samarbejde med Venstre.
Og netop Venstre frygter ikke et styrket Dansk Folkeparti, understreger næstformand Kristian Jensen (V):
»Dansk Folkeparti har været med til at tage ansvar for dansk økonomi i blandt andet en skattereform og en dagpengereform, og derfor tror jeg, at Dansk Folkeparti under en ny regering vil være med til at føre en ansvarlig økonomisk politik. Vi viste gennem ti år, at vi kunne arbejde sammen og finde fælles løsninger trods forskellige udgangspunkter – også når det var svært.«
