Gennemtrumfede statsgaranti til Amagerbanken trods flere advarsler.

Brian Mikkelsen smed 2,1 mia. kr. af statens penge på gulvet, da han som erhvervs- og økonomiminister gennemtrumfede en forgæves redningsplan for Amagerbanken. Ministeriet med Brian Mikkelsen i spidsen var ellers advaret flere gange om, at alle forsøg på at redde Amagerbanken ville være forgæves. Banken kunne ikke reddes.

HVAD SYNES DU OM, AT BRIAN MIKKELSEN FIK TRUMFET EN STATSGARANTI PÅ MANGE MIA. KR. IGENNEM OVER FOR AMAGERBANKEN, PÅ TRODS AF ADVARSLER OM IKKE AT GØRE DET? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN

Advarslerne kom fra Finansiel Stabilitet, som er statens såkaldte skraldespandsselskab, som varetager konkursboerne efter de mange krakkede banker. Det beskriver Rigsrevisionens nyligt offentliggjorte rapport om tildelingen af statsgarantien til Amagerbanken.

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:

Advarslerne kom ad flere omgange. Første gang i april 2010 på baggrund af at Amagerbanken i slutningen af 2009 søger om en statsgaranti på 6,5 mia. kr., som de kort efter forhøjer til 13,5 mia. kr.

Kunne ikke reddes

Ansøgningen kommer efter regeringens Bankpakkke 2, som tillader, at kriseramte banker kan søge om støtte fra staten til at komme på ret køl. Finansiel Stabilitet endevender Amagerbankens forretninger fra ende til anden. Særligt de 35 største låntagere i banken som primært beskæftiger sig med ejendomsspekulation.

Det står lysende klart for Finansiel Stabilitet, at banken ikke kan reddes.

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:

Finansiel Stabilitet rapporterer til Erhvervs- og Økonomiministeriet, at en overvejende del af de 35 største låntagere reelt er konkurs, og at banken står til kæmpetab. Men for at undgå selv at gå konkurs har banken holdt hånden under deres kunder, som skylder enorme trecifrede millionbeløb væk.

Banken har for eksempel udbetalt kundernes store lån i andre banker for at undgå, at de her blev begæret konkurs. Det ville trække kunderne ned og tvinge Amagerbanken til at nedskrive enorme tab.

Advarer mod garanti

I april-maj 2010 mødes Finansiel Stabilitets embedsmænd, anført af bestyrelsesformand Henning Kruse Petersen og direktør Henrik Bjerre-Nielsen, flere gange med ledende embedsfolk fra Erhvervs- og Økonomiministeriet. Her advarer de mod at stille en garanti for Amagerbanken.

Men ministeriet lod herefter Finanstilsynet se på sagen igen og lave deres egen kreditvurdering. Finanstilsynet vurdering konkluderer, at Amagerbanken, stik modsat Fiansiel Stabilitets vurdering, faktisk er solvent. En vurdering, der kritiseres voldsomt i Rigsrevisionens rapport for at gennemgå for få af bankens kunder, samt være forhindret af lovens regnskabsregler til at udføre en tilbundsgående undersøgelse.

Finanstilsynets kritiserede vurdering forklarer også, at selvom de finder, at Amagerbanken er solvent lige nu, så er det ikke sikkert, at det fortsætter. Amagerbanken er altså stadig en konkurstruet forretning.

Med Finanstilsynets vurdering i hånden mødes Erhvervs- og Økonomiministeriets folk igen med Finansiel Stabilitet i maj måned 2010.

Her forklarer embedsmændene fra Erhvervs- og Økonomiministeriet, at Finansiel Stabilitet skal udarbejde en række vilkår for, at Amagerbanken kan modtage en statsgaranti på 13,5 mia. kr., fordi Finanstilsynet har vurderet, at banken er solvent netop nu.

Finansiel Stabilitets medarbejdere gør igen indvendinger. De forklarer ligesom måneden før, at Amagerbanken ikke kan reddes, uanset hvad Finanstilsynet er kommet frem til. Men det hjælper ikke. Amagerbanken skal stilles en garanti på 13,5 mia. kr. Finansiel Stabilitet skal bare udarbejde vilkårene.

Tab er ikke gjort op

Det gør Finansiel Stabilitet så. På trods af de mest vidtgående krav nogensinde til et dansk pengeinstitut, krakker Amagerbanken som Finansiel Stabilitet forudså.

Ifølge Rigsrevisionens rapport, har det kostet staten 2,1 mia. kr. indtil videre. Tabene er ikke endeligt gjort op og kan vokse sig større endnu.

Tidligere erhvervs- og økonomiminister Brian Mikkelsen er ikke vendt tilbage til B.T. for en kommentar. Heller ikke Finanstilsynet eller Finansiel Stabilitet har ønsket at medvirke.

Hvad synes du om Brian Mikkelsens adfærd i denne sag?

Bør han stilles til ansvar for de mange tabte penge?

Deltag i debatten under artiklen