Strejkende skal gå i arbejde igen. Metro-strejken giver kun få gener for passagererne, da 99 ud af 100 tog kører efter planen.

Den københavnske metro er ramt af strejke blandt servicepersonalet - men efter et møde i Arbejdsretten søndag, blev de strejkende medarbejdere pålagt at gå i arbejde senest klokken 14 søndag. Men ifølge kommunikationschefen i Metro Service Jesper Witt, skete dette ikke.

Påbudet kom i forlængelse af et møde mellem ledelsen i Metro Service og repræsentanter fra servicepersonalet samt deres organisationer HTS og Dansk Jernbaneforbund med LO og Dansk Arbejdsgiverforening. Samtidig blev der aftalt et nyt møde mellem ledelsen i Metro Service og repræsentanter fra servicepersonalet tirsdag den 1. januar om morgenen.

De strejkende metrostewarder hjælper passagererne i den ubemandede metro. Men trods strejken har passagererne kun oplevet ganske få gener, da 99 ud af 100 tog lørdag kørte til tiden.

/ritzau/