Den nye dokumentarfilm om Blekingegadebanden stiller bandemedlemmernes politiske mentor, Gotfred Appel i et helt nyt lys.
Appel tegnede frem til sin død i 1992 et billede af sig selv som en politisk idealist, der ganske vist havde samlet en kreds af unge mænd, der senere blev dømt som den hårde kerne i Blekingegade Banden.Men Appel havde ifølge egne oplysninger aldrig selv deltaget i hverken planlægning eller udførelse af røverier.
Ifølge dokumentarfilmen 'Blekingegadebanden', som er instrueret af dokumentaristen Anders Riis-Hansen, er det ikke et dækkende billede. Flere kilder i filmen karakteriserer i stedet Appel som en person, der orkestrerede en række kriminelle aktiviteter for personkredsen omkring det maoistiske parti, Kommunistisk Arbejderkreds, KAK.
Eksempelvis oplyser en anonym kilde i filmen, at Gotfred Appel bad ham om at planlægge og deltage i et røveri mod posthuset i Lyrskovgade i 1976, et røveri, der gav et udbytte på en halv million kroner.
Også navngivne kilder fra kredsen omkring Blekingegadebanden træder frem i filmen. Et eksempel er Hans Xander, som fortæller om, hvordan Gotfred Appel allerede i 1970 bad ham om at lede en illegal celle i Danmark, men at det 'smagte for meget af sabotage' for Hans Xander, der herefter trak sig fra kredsen omkring Gotfred Appel.
Læs videre nedenunder
Et sekterisk miljø
Men hvorfor er det overhovedet relevant at diskutere 17 år efter at Gotfred Appel døde? Anders Riis-Hansen er overbevist om, at hvis man interesserer sig for årsager til radikalisering, kan man trække brugbar viden ud af Blekingegade-sagen.
- Det er historien om idealisme, der bliver til fanatisme og som ender med at koste menneskeliv. Under min research stod det stadig mere klart, at de unge mænd, der senere blev kendt som Blekingegadebanden havde været en del af et sekterisk miljø, hvor Gotfred Appel ikke kun var deres ideolog men også ham, der orkestrerede kriminelle aktiviteter på et meget tidligt tidspunkt. siger Anders Riis-Hansen.
- Gotfred Appel spillede ikke kun en uvæsentlig rolle: Det var ham, der beordrede folk til at planlægge og udføre røverier. At de energiske unge mennesker endte med at begå dramatiske millionrøverier var ikke en tilfældighed.
Anders Riis-Hansen erkender, at det allerede ved læsning af Peter Øvig Knudsens bøger om Blekingegadebanden står ret klart, at Gotfred Appel ikke kun var til ideologi men også handling. Men det er første gang, at Appel bliver knyttet direkte til røverierne.
Dokumentarfilmen er baseret på Peter Øvig Knudsens bestsellerbøger om banden, men i karakteristikken af Gotfred Appel er Anders Riis-Hansen kommer længere i sin research end Peter Øvig formåede.
- Min film står på skuldrene af Peter Øvigs arbejde. Bøgerne var mit udgangspunkt. Men jeg har haft adgang til de samme dokumenter i sagen, og jeg har interviewet mange af de samme personer, som Peter Øvig har interviewet. Nogle af dem, der havde medvirket i Øvigs bøger, ønskede ikke at tale med mig. Andre ville gerne deltage, og enkelte af dem valgte at gå videre og fortælle ting til mig, som de ikke havde fortalt, da Peter Øvig interviewede dem. På den måde flytter vores viden om Blekingegadebanden sig hele tiden, siger han.
På et tidspunkt blev Gotfred Appels diktatoriske ledelsesstil for meget for de unge, handlekraftige mænd i KAK. De smed Gotfred Appel ud af deres kreds og fortsatte deres kriminelle bane, som endte med røveriet på Købmagergades Posthus 3. november 1988, hvor et af bandeledlemmerne skød og dræbte den 22-årige politimand Jesper Egtved Hansen.
