Den britiske prinsesse Margaret, søster til dronning Elisabeth, blev i eftermiddag begravet under private former ved Windsor Castle vest for London.

Den 101 år gamle britiske dronningemoder Elisabeth deltog i ceremonien trods bekymring for hendes eget helbred. Klædt i sort sad hun sammen med dronning Elisabeth og prins Philip og andre medlemmer af det britiske kongehus i St. Georges' Kapel, hvor begravelsesceremonien fandt sted.

Prinsesse Magaret døde i lørdags af et hjertetilfælde, 71 år.

I Stockholm deltog dronning Margrethe og prins Henrik i begravelsen af dronningens morbror grev Sigvard Bernadotte. Også hele den svenske kongefamilie var til stede ved begravelsen i Engelbrektskirken på Östermalm.

/ritzau/