Det startede med at være Danmarkshistoriens største drabssag, da en plejehjemsassistent i oktober 1997 blev sigtet for 22 drab.
Men sagen svandt mere og mere ind, indtil hele forløbet omkring det københavnske plejehjem Plejebo tre år senere endte med, at plejehjemmets tilsynsførende læge blev frifundet for anklagen om fem tilfælde af uagtsomt manddrab.Ritzaus Bureau bringer her en kronologi over hele sagens lange forløb:
1997
I løbet af foråret begynder politiet at se nærmere på plejehjemmet Plejebo efter anmeldelser om gentagne tyverier fra de ældre.
Sagen tager en uventet drejning, da politiet under efterforskningen bliver opmærksom på en række mistænkelige dødsfald - og i oktober slår drabsafdelingen på Københavns Politigård til i det, som hurtigt betegnes"århundredets drabssag".
20. oktober:
Politiet anholder den 32-årige Dorte Gramkow, der har været plejehjemsassistent på Plejebo i årene 1994-97. Hun sigtes for 22 tilfælde af drab på beboere samt underslæb og tyveri for 629.000 kroner over for de ældre.
Plejehjemmets kvindelige læge sigtes for at have forsømt sit tilsyn med behandlingen af beboerne.
21. oktober:
Sagen bliver kendt fra morgenstunden og Danmark kommer for en kort stund i verdenspressens søgelys. Den sigtede plejehjemsassistent fremstilles i et ni timer langt grundlovsforhør.
Hun nægter sig skyldig, men erkender et tilfælde af underslæb til 5000 kroner. Tilståelsen trækkes senere tilbage. Kvinden løslades, fordi der efter dommerens opfattelse ikke er tilstrækkelige beviser i sagen til at bære en varetægtsfængsling.
Chefen for efterforskningen, kriminalinspektør Kurt Jensen, siger, at kvinden "i vore øjne er skyldig", og at politiet"har en god sag" - udtalelser han senere kritiseres for.
Sideløbende holder blandt andre Københavns daværende sundhedsborgmester Lars Engberg (S) pressemøde og bebuder en grundig undersøgelse, der skal afsløre eventuelle"svigt i systemet" på de københavnske plejehjem.
24. oktober:
Efter et seks timer langt retsmøde og tre timers votering beslutter Østre Landsret, at Dorte Gramkow alligevel skal varetægtsfængsles. I seks tilfælde er der særligt bestyrkets mistanke om drab, mener dommerne.
Plejehjemsassistenten skifter straks forsvarer og hyrer den kendte advokat Thomas Rørdam.
16. november:
Thomas Rørdam kritiserer politiets efterforskning og siger, at der "ikke er fugls føde" på sigtelserne. Kriminalinspektør Kurt Jensen svarer igen og beskylder forsvareren for at forsøge at påvirke domstolene via pressen. Både her og senere benytter de to parter en usædvanlig hård og til tider personlig tone over for hinanden.
23. december: Højesteret beslutter at trodse politiet og løslade kvinden. Der er ikke særlig bestyrket mistanke og derfor ikke længere grundlag for fortsat frihedsberøvelse af hende, mener dommerne.
1998
15. januar:
Københavns Byret tildeler Thomas Rørdam en "næse" for at stille spørgsmål til Stadslægen i København og dermed drive selvstændig efterforskning i sagen - et job som udelukkende skal foretages af politiet.
I juni omstødes påtalen af Østre Landsret, som finder Rørdams initiativ helt i orden.
16. januar:
Thomas Rørdam kritiserer stadslægen i skarpe vendinger og beskylder hans rapport om dødsfaldene på Plejebo - som politiet bygger sine sigtelser på - for at være fyldt med "fejl og misforståelser".
3. februar:
Politiet har krævet Dorte Gramkow mentalobserveret, men forsvareren protesterer og får medhold i Københavns Byret.
19. februar:
De verbale slagsmål mellem Thomas Rørdam og Kurt Jensen fører til, at kriminalinspektøren får en "næse" af statsadvokaten for København, Karsten Hjorth, der betegner hans udtalelser i pressen som"særdeles uheldige".
23. februar:
Den Almindelige Danske Lægeforening kritiserer politiets forberedelse af sagen.
Materialet burde være sendt til vurdering hos Retslægerådet - og ikke kun hos stadslægen - før der blev rejst sigtelser i sagen, mener lægeforeningen, der i øvrigt vurderer, at stadslægen er inhabil i sagen, fordi han samtidig har ansvaret for tilsynet med de københavnske plejehjem.
25. februar:
Sagen har først været planlagt til at begynde i landsretten i august. Det er senere rykket til oktober, og nu beder anklagemyndigheden for tredje gang om udsættelse - til begyndelsen af 1999.
8. juni:
Politiet stiller 169 spørgsmål om sagen til Retslægerådet, hvis svar er afgørende for anklagemyndighedens beslutning om, hvad de to sigtede skal tiltales for.
Forsvarerne stiller 74 spørgsmål.
25. juni:
Den sigtede læge har nægtet at lade sig afhøre af politiet og udspørges i stedet i Københavns Byret under et otte timer langt lukket retsmøde.
24. august:
Politiet nedjusterer efter et større revisionsarbejde det beløb, som plejehjemsassistenten er sigtet for at have stjålet fra beboere på Plejebo. Fra før 629.000 kroner er beløbet nu 383.671 kroner.
Samtidig oplyser politiet, at kvinden og hendes mand har haft et unaturligt stort privatforbrug. Hendes forsvarer, Thomas Rørdam, afviser tallene og accepterer kun det beløb på 5000 kroner, som kvinden erkender at have stjålet fra en beboer.
Dorte Gramkow trækker senere tilståelsen tilbage.
1. december:
Politiet modtager svar på sine spørgsmål til Retslægerådet. Efter tre timers gennemlæsning sender chefen for efterforskningen, kriminalinspektør Kurt Jensen, materialet videre til Statsadvokat Karsten Hjorth, som skal tage stilling til tiltalen.
2. december:
Kilder i politiet oplyser til pressen, at der på baggrund af Retslægerådets svar er grundlag for at rejse tiltale for drab i 10-12 tilfælde. Forsvarer Thomas Rørdam beder statsadvokaten om at finde frem til den anonyme kilde.
21. december:
Statsadvokaten opgiver at rejse tiltale for drab mod plejehjemsassistenten. Han oplyser, at han i 1999 vil tage stilling til, om kvinden skal tiltales efter andre bestemmelser i straffeloven eller andre love i forbindelse med dødsfaldene på Plejebo.
22. december:
Justitsminister Frank Jensen (S) kommer med et slet skjult begmand til Københavns Politis håndtering af Plejebo-sagen. Ministeren mere end antyder, at Københavns Politi burde have været mere forsigtige med at komme med "håndfaste udtalelser om konkrete, verserende sager".
Udtalelsen kom med klar adresse til Plejebo-sagen.
22. december: Statsadvokaten oplyser, at Retslægerådet er nået frem til, at der var tale om kritisabel lægelig behandling under dødsfaldene på Plejebo.
Men i ingen tilfælde har det været muligt for rådet præcist at fastslå den egentlige dødsårsag.
Statsadvokaten oplyser samtidig, at de pårørende til de afdøde på Plejebo ikke kan klage over hans afgørelse om at opgive drabstiltale.
1999
4. januar:
Plejehjemsassistenten kræver erstatning af Ekstra Bladet, efter at avisen i en overskrift skriver "Politiet: Hun dræbte 12". Erstatningskravet lyder på 500.000 kroner.
13. april:
Københavns Politi og anklagemyndigheden løber ind i nederlag, da en dommer i Københavns Byret forbyder politiet at stille fire spørgsmål til Sundhedsstyrelsen. Byretten fastslår, at politiet havde formuleret spørgsmålene sådan, at styrelsen reelt ville komme til at svare på, hvorvidt plejehjemsassistenten havde overtrådt straffeloven. Byrettens afgørelse stadfæstes senere af Østre Landsret.
15. august:
Sundhedsstyrelsen fastslår, at den sigtede læge i sagen begik fejl i forbindelse med 14 ud af 16 dødsfald på Plejebo. Ifølge styrelsens redegørelse har lægen otte gange forbrudt sig mod den strengeste paragraf i lægeloven om grove eller gentagende forsømmelse eller skødesløshed. I seks andre sager har hun udvist manglende omhu.
15. august:
Lægeforeningen skælder Sundhedsstyrelsen ud for at komme med alvorlige fejl og forkerte påstande i Plejebosagen.
Blandt andet mener foreningen, at styrelsen ikke har taget udgangspunkt i de regler for journalføring, der var gældende, da behandlingen af de ældre fandt sted.
16. august:
I Sundhedsstyrelsens rapport om dødsfaldene på Plejebo viser det sig, at Retslægerådet og en overlæge i ældresygdomme flere gange er nået til modstridende konklusioner.
Den geriatriske overlæge mener modsat rådets læger, at der ikke har været tegn på forsømmelighed eller uansvarlighed fra Plejebo-lægen eller de ansattes side.
16. august:
Ledelsen på Plejebo udsættes for sønderlemmende kritik af Sundhedsstyrelsen. Styrelsen mener, at navngivne medlemmer af ledelsen har forsømt deres ansvar og begået talrige fejl og forsømmelser i forbindelse med behandlingen og plejen af beboerne.
5. oktober:
Københavns Politi sender deres indstilling om afgørelse af Plejebo-sagen til statsadvokat Karsten Hjorth.
29. oktober:
Statsadvokat Karsten Hjorth offentliggør sin beslutning om at der ikke skal rejses tiltale for hverken uagtsomt manddrab, at hensætte andre i hjælpeløs tilstand, at volde nærliggende fare for andres liv eller førlighed eller for at have udvist grov forsømmelse eller skødesløshed i offentlig tjeneste eller for at undlade at hjælpe nogen i øjensynlig livsfare.
Den tilsynsførende læge på plejehjemmet bliver dog tiltalt for uagtsomt manddrab og overtrædelse af lægelovens paragraf om "grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed under udøvelsen af sit kald" i fem tilfælde.
22. november:
Dorte Gramkow udgiver en bog -"D's historie" - om sagen set fra hendes synspunkt.
2. december:
Ekstra Bladets chefredaktør, Bent Falbert idømmes en bøde på 20.000 kroner for i 1998 at have overtrådt navneforbuddet mod lægen.
17. december:
Lægens forsvarer, Sten Bech, modtager anklageskriftet mod sin klient, der tiltales for uagtsomt manddrab på tre kvinder og to mænd samt overtrædelse af lægeloven.
2000
27. januar:
Retssagen mod lægen, der skulle være begyndt den 11. februar, udsættes, da hendes forsvarer stiller nye spørgsmål til Retslægerådet.
8. februar:
Rigsadvokat Henning Fode tilkender Dorte Gramkow 400.000 kroner i erstatning for 65 dages uberettiget varetægtsfængsling. Dorte Gramkow havde krævet 1.575.200 kroner, og hendes forsvarer, Thomas Rørdam, klager til Justitsministeriet.
26. maj:
Dorte Gramkow indgår forlig med Justitsministeriet og får hævet sin erstatning til 700.000 kroner.
7. juni:
Dorte Gramkows injuriesag mod Ekstra Bladet indledes i Østre Landsret. Hun kræver 500.000 kroner i erstatning, fordi bladet på sin forside den 2. december 1998 skrev: "Politiet: Hun dræbte 12".
30. juni:
Ekstra Bladets chefredaktør, Bent Falbert, idømmes 20 dagbøder à 2000 kroner og skal betale Dorte Gramkow en erstatning på 100.000 kroner for injurier.
5. oktober:
Retssagen mod den 53-årige tilsynsførende læge på Plejebo indledes - tre år efter, at sagen, der blev kaldt "Danmarkshistoriens største drabssag" startede. Tiltalen lyder på fem tilfælde af uagtsomt manddrab og overtrædelse af lægeloven, fordi hun ifølge anklagemyndigheden undlod at behandle patienterne, men i stedet gav dem smertestillende medicin.
30. november:
Lægen frifindes for anklagen om uagtsomt manddrab, men straffes med en bøde for overtrædelse af lægeloven. /ritzau/
