Selvom regeringen og blå blok snakker om skattelettelser, så er danskerne hårdt ramte af både åbenlyse og mere skjulte skattestigninger
Den netop valgte regering fastslår i sit regeringsgrundlag med, at den vil indføre skatte- og byrdestop, ligesom den vil sænke skatten på arbejdsindkomster.
Men bag den umiddelbare gavmildhed gemmer sig flere skattestigninger, som allerede tynger danskerne og kommer til at gøre det yderligere i de kommende år.
Blandt andet skriver regeringen i regeringsgrundlaget, at ’allerede besluttede skatte- og afgiftsændringer fastholdes’ ligesom ’skatteloftet på grundskylden fastholdes’.
Med andre ord: Flere skattestigninger fortsætter.
I denne PLUS-pakke får du et overblik over, hvor og hvordan skatten rammer os i artiklerne:
- Her rammer skattehammeren
- Her er de skjulte skattestigninger
- Oversigt på kommuner: Så meget stiger din grundskyld
- Skjult el-skat koster kunder milliarder
Opret abonnement eller log ind for at læse hele artiklen og alle andre artikler og guider i PLUS-universet.
Den netop valgte regering praler i sit regeringsgrundlag med, at den vil indføre skatte- og byrdestop, ligesom den vil sænke skatten på arbejdsindkomster.
Men bag den umiddelbare gavmildhed gemmer sig flere skattestigninger, som allerede tynger danskerne og kommer til at gøre det yderligere i de kommende år.
Blandt andet skriver regeringen i regeringsgrundlaget, at ’allerede besluttede skatte- og afgiftsændringer fastholdes’ ligesom ’skatteloftet på grundskylden fastholdes’.
Med andre ord: Flere skattestigninger fortsætter.
Mest indgribende i økonomien er grundskylden. Tusindvis af husejere i især hovedstadsområdet vil opleve stigninger i grundskylden i de kommende år, og i går blev der så åbnet for, hvor meget stigningerne kommer til at koste husejerne i 2016.
Grundskylden stiger
Ifølge indstillingen fra Finansministeriet til Folketingets Finansudvalg, så kommer grundskylden til at stige med 6,6 procent næste år i de kommuner, hvor husejerne ikke betaler det fulde beløb af grundværdien.
Det betyder stigninger på op til 3.112 kroner årligt for et gennemsnitligt hus.
I seks storkøbenhavnske kommuner er stigningen på mere end 2.000 kroner om året.
Og grundskylden er godt i gang med at splitte Danmark i to. De præcise stigninger i kommunerne kan du se på side 8-9.
Ejendomsskatter
»I nogle områder uden for Storkøbenhavn mærkes stigningerne stort set ikke. Enten fordi grundskylden i forvejen er lille, eller fordi den simpelthen ikke stiger. Her er det ikke noget, der bekymrer husejerne. Til gengæld er der andre områder i og omkring hovedstadsområdet, hvor den stiger mere mærkbart og fortsat vil stige de kommende år. Her er stigende ejendomsskatter afgjort noget, man bør tage højde for,« siger privatøkonom i Danske Bank Las Olsen.
Årsagen til, at grundskylden stiger er, at den - modsat ejendomsværdiskatten, der er omfattet af et reelt skattestop - kun er omfattet af et skatteloft og derfor må stige med op til syv procent om året. Og den politik agter regeringen ifølge regeringsgrundlaget at fortsætte, hvilket den nye aftale også understreger.
HER ER DE SKJULTE SKATTESTIGNINGER
Det er ikke kun grundskylden, der stiger. En lang række skjulte skatter plager allerede danskerne og kommer til at gøre det i de kommende år.
Det gælder blandt andet de grønne ejerafgifter på biler. De har ellers lige fået et nøk opad, og der er lagt op til yderligere stigninger i de kommende år.
For en helt almindelig bilejer med eksempelvis en VW Passat diesel, der kører 16,8 kilometer på literen, har det betydet følgende: At den samlede ejerafgift, der i 2012 var på 2.310 kr. per halvår, nu koster 3.030 kroner. Altså en stigning på 1.440 kroner på tre år. Og der er lagt op til, at den grønne ejerafgift vil stige yderligere i 2018 med 5,5 procent for både diesel- og benzinbiler.
Stigningerne i de grønne afgifter er en del af et større kompleks af afgifter, som stiger frem mod 2020, og som blev besluttet af den daværende regering sammen med blandt andet Venstre og De Konservative i forbindelse med skattereformen i 2012, hvor personskatterne blev lettet.
Dengang blev det besluttet, at afgifterne skulle reguleres med 1,8 procent frem mod 2020 for at finansiere skattelettelser på personskatten. Grundtanken bag var et opgør med Anders Fogh Rasmussens skattestop, således at afgifterne steg i takt med den forventede inflation. Men i 2013 og 2014 har inflationen ligget på kun 0,8 og 0,6 procent, og den er stadig meget lavere end de 1,8 procent, som forudsigelsen lød på.
Med andre ord: Stigningerne har udhulet danskernes rådighedsbeløb, fordi priser og lønninger ikke er steget tilsvarende.
Dyrt at tage på arbejde
»Man kan sige, at man sænkede indkomstskatterne, så det bedre kunne betale sig at arbejde. Til gengæld gjorde man det dyrere at tage på arbejde,« siger Allan Skytte Christensen, der er forbruger-økonom hos FDM.
Stigningerne kommer i klumper. De er netop steget med lige over syv procent i 2015, som er stigningerne for perioden 2014-2017, mens næste regning til betaling i 2018 er stigninger for årene 2018-2020. Ved at opkræve forlods får staten en yderligere gevinst ved reformen.
»Måden, man har hævet de grønne afgifter på, er et problem. Man har gjort det med tilbagevirkende kraft og med en højere beskatning end inflationen,« siger Allan Skytte Christensen og tilføjer, at FDM ønsker registreringsafgiften og de grønne ejerafgifter længere ned.
Glødepærer, kaffe og te
Andre punktafgifter, der stiger efter samme mønster, er på glødepærer, kaffe og te, ligesom den såkaldte vandafledningsafgift stiger. Derudover er der fra 2012 indført et midlertidigt drikkevandsbidrag på 79 øre, som nedsættes gradvist til 19 øre per kubikmeter frem til 2020.
»De senere år har vi fået skattelettelser i flere omgange, specielt til folk i arbejde. Men det er bestemt ikke alle, der faktisk har fået flere penge i dagligdagen af den grund, blandt andet fordi der også har været stigninger i andre afgifter, reduktioner i fradrag, og fordi flere penge går til grundskylden,« siger privatøkonom i Danske Bank Las Olsen.
Drikkevandsafgift
Vandafledningsafgifter
SKATTEMINISTER HAR IKKE TID TIL AT SVARE
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) havde i går ikke tid til at tale med BT om de mange skattestigninger. I stedet fik vi et mailsvar fra hans presseafdeling: ’Skatteministeren holder ferie og vil bruge de kommende uger til at sætte sig grundigt ind i ministeriets mange og komplicerede sagsområder, før han kommenterer konkrete skattemæssige problemstillinger. Skatteministeriet henviser desuden til regeringsgrundlaget,’ står der i mailen.
BT giver dig et overblik over, hvor meget grundskylden stiger i din kommune fra næste år og frem til 2018
Grundskylden stiger, fordi den kun er omfattet af et skatteloft og ikke et skattestop, som det er tilfældet med ejendomsværdiskatten.
I går indstillede Finansministeriet så til, at finansudvalget skal godkende en stigning på 6,6 procent. Det maksimale niveau er syv procent.
Årsagen til, at grundværdierne overhovedet kan stige, er, at vurderingerne i 2011 steg med op til 50 procent i nogle af hovedstadskommunerne. Og det på trods af, at priserne faldt. Dermed blev der lagt i ovnen til mange års fremtidige stigninger, fordi grundskylden ikke må stige med 50 procent fra den ene dag til den anden.
Skats vurderinger er siden blev voldsomt kritiseret, og daværende skatteminister Holger K. Nielsen (SF) så sig nødsaget til at lade en skattekommission nytænke et nyt vurderingssystem samtidig med, at grundværdierne over hele landet blev sat ned med 2,5 procent i 2013. Nye vurderinger kommer i 2018 og træder i kraft i 2019.
I grafikken kan du se, hvor meget grundskylden stiger i din kommune i de kommende år. Stigningen varierer fra kommune til kommune - og nogle steder i landet er der slet ikke nogen stigninger på vej.
SKJULT EL-SKAT KOSTER KUNDER MILLIARDER
En anden afgift, som tynger danskernes pengepung, er PSO-afgiften, som er en tvungen post på elregningen. Pengene går til at sikre grøn omstilling til blandt andet vindmølleenergi.
Det er den selvstændige offentlige virksomhed Energinet, der administrerer de penge, der kræves ind. Og her fortæller økonom Lennart Dahlquist, at den seneste prognose viser, at der i 2015 vil blive opkrævet PSO-tariffer for 7,1 milliarder kroner. I 2014 blev der opkrævet for 6,9 milliarder kroner. Til sammenligning betalte elkunderne ’kun’ 2,6 milliarder kroner i 2011. Altså har danske el-kunder lagt ryg til en indirekte skattestigning på 4,5 milliarder kroner i 2015 sammenlignet med 2011.
I kroner og øre betyder det, at en gennemsnitlig husstand med et forbrug på ca. 5.000 kWh om året betaler 1.100 kroner i 2015 imod 385 kroner i 2011.
PSO-afgiften er dog indrettet sådan, at den formelt set ikke er en afgift, fordi pengene er øremærkede til grøn omstilling. Men den fungerer ligesom en skat.
PSO-afgiften svinger med prisen således, at hvis prisen på el falder, så stiger PSO-afgiften. Og omvendt: Hvis prisen på el stiger, så falder PSO-afgiften.
»En tommelfingerregel er, at hvis markedsprisen stiger med en øre, så falder PSO-afgiften med en halv og omvendt,« siger Lennart Dahlquist.
Forklaringen på, at danskerne betaler 4,5 mia. mere i PSO-afgift i dag end i 2011, er blandt andet faldende elpriser. En gevinst, der så ikke er kommet elkunderne til gode, men som har betydet, at der er blevet givet flere penge til vindmøller og andre former for grøn energi. sris
