Mindst 500 danske mænd dør hvert år helt unødvendigt af prostatakræft, som rammer stadig flere yngre. Sygdommen kan afsløres med en ganske simpel blodprøve, som ikke koster mere end ca. 150 kr., men kun de færreste mænd i risikozonen ved, at den mulighed findes.
Og de praktiserende læger, som sagtens kan tage prøven, er heller ikke nok opmærksomme på den. Det koster menneskeliv.Hvis blodprøven viser forhøjet forekomst af såkaldt PSA - prostata specifikt antigen - bør man hurtigt have foretaget yderligere undersøgelser, f.eks. ultralyd eller biopsi (vævsprøve).
"Mindst 500 danske mænds liv, sandsynligvis flere, kunne hvert år spares, hvis patienterne selv stillede krav om at få taget den blodprøve, og de praktiserende læger ikke var så sløsede eller glemsomme.
Prøven tages desværre alt for sjældent," siger Ole Mortensen, formand for den nystiftede prostatakræft-patientforening "PROPA".
Han er selv en af de patienter med uhelbredelig prostatakræft, som må regne med at skulle dø af sygdommen.
Han kunne med stor sandsynlighed være reddet, hvis han i tide havde fået taget den enkle, billige blodprøve.
"Da jeg fik de første symptomer i form af hyppig vandladning, anede jeg intet om den test. Det ærgrer mig i dag.
I den nystiftede patientforening føler vi, det er vigtigt at gå ud og informere mænd omkring de 50 år og opefter om den mulighed".
Den nye patientforening anbefaler også, at en undersøgelse for evt. forekomst af prostatakræft indgår som en fast procedure i alle helbredsundersøgelser af mænd over 50 år.
"En årlig screening af alle mænd fra 50 år og opefter vil blive en alt for kostbar sag for samfundet, og det er nok også at sygeliggøre alt for mange mænd.
Men en mere aktiv indsats er stærkt påkrævet. Alt for mange læger hælder stadig til den opfattelse, at prostatakræft bare er en sygdom, mænd dør med og ikke af.
Men det passer ikke længere. Der dør nu 900 danske mænd om året af prostatakræft, og det sker i stadig yngre årgange," siger patientforenings-formanden.
Ca. 1.500 danske mænd ventes i år at få konstateret sygdommen. 30 pct. af alle mænd over 50 år har kræftlignende celleforandringer.
Omkring 70 procent af patienterne med prostatakræft kunne helbredes, hvis man konstaterede sygdommen tidligere og satte hurtigt ind med især operation.
"I USA, hvor man er langt bedre til at opdage sygdommen tidligt, kan man tilbyde helbredende indgreb til 40 procent af mændene.
I Danmark sker det kun i 10 procent af tilfældene," siger patientformand Ole Mortensen.
En af Nordens førende forskere på området, speciallæge i urologi og klinikchef Per-Anders Abrahamsson, Universitetssygehuset i Malmø, er oprørt over situationen i Sverige og Danmark:
"Vi er ti år efter USA, når det handler om helseundersøgelser af mænd for at opdage prostatakræft. I USA falder dødeligheden nu på grund af masse-helseundersøgelser, som blev indført for ti år siden," siger han.
I USA tilbydes alle mænd over 50 år den specielle PSA-blodprøve.
Den svenske forsker går ind for tilsvarende generelle helsetjek i Norden af alle mænd mellem 55 og 70 år. Derimod mener han, at mænd over 75 år bør gå fri.
Hos dem vil det kun skabe unødig ængstelse, og gevinsten er for ringe.
Økonomisk vil der være meget at hente ved en intensiv indsats:
"Hvis flere mænd lader sig teste, vil samfundet kunne høste store besparelser.
Patienter med en spredt cancer har behov for intensiv behandling og pleje i 24 timer.
Den udgift kan så sammenlignes med en enkelt blodprøve, som kun koster 150 kr.", siger klinikchefen.
Peter Mogensen, overlæge, chef for urologisk klinik på Frederiksberg Hospital og tidligere formand for Dansk Urologisk Selskab, oplyser, at man blandt fagfolk ofte har diskuteret spørgsmålet om en generel screening af mænd efter 50-års alderen, men der er i Danmark ret bred enighed om, at det bør man holde sig fra:
"Det vil blive for kostbart for samfundet og sygeliggøre en masse mænd, som ellers føler sig raske og velfungerende. Man ville helt sikkert finde nogen flere tidlige tilfælde, som man så kunne redde, men jeg tror ikke, tallet er så stort".
"Men burde langt flere så ikke bede om at få taget den enkle og billige blodprøve hos deres egen læge?"
"Der er da også flere og flere, der er opmærksomme på muligheden og får taget den blodprøve.
Men mange læger er nok stadig usikre på, hvornår de bør tage det. Ved hyppig, natlig vandladning er der ikke tvivl om, at det bør ske. Men prøven er ikke 100 pct. sikker.
F.eks. er der også forhøjede PSA-tal, når manden har en urinvejsinfektion".
Overlægen regner med, at danske mænds dødelighed af sygdommen - ligesom i USA - vil falde mærkbart fremover i takt med det stigende antal operationer, hvor hele prostata-kirtlen fjernes.
Den type operationer er man først begyndt på herhjemme for fem år siden. Operationerne foregår på Rigshospitalet, i Odense, Århus, Aalborg og Herlev.
Operationerne kan redde livet for de fleste, men der ses ofte bivirkninger i form af inkontinens (ufrivillig vandladning, red.) og impotens.
Andre tegn på kræft i blodet
Lægerne bliver dygtigere og dygtigere til at spore tegn på kræft i blodet.
"Man kan se meget i blodet. Hvis koncentrationen af såkaldte immuglobuliner er forhøjet i en blodprøve, kan det være et tegn på, at der er en kræftsygdom.
Det samme gælder antallet af leucocytter (hvide blodlegemer). For mange leucocytter er typisk tegn på leukæmi eller lymfeknuder. Men alle blodprøver er dog behæftet med en vis usikkerhed.
Forhøjelserne kan f.eks. også bare skyldes en eller anden infektion," siger kræftforsker Inge Haunstrup Clemmesen, Kræftens Bekæmpelse.
Den såkaldte PSA-blodtest, som kan afsløre prostatakræft, er heller ikke 100 pct. sikker. Nogle patienter med almindelig godartet forstørrelse af prostata eller urinvejsinfektioner har også forhøjede PSA-tal (prostata specifikt antigen).
Med en simpel blodprøve kan lægerne nu også bl.a. forudsige, hvilke patienter med tyktarmskræft, der senere vil få tilbagefald af sygdommen. Det sladrer en særligt bindingsmolekyle, uPAR, om.
"Hvis en kræftpatient har for meget uPAR i blodet, så er der stor risiko for, at sygdommen har spredt sig.
Er der intet eller kun ganske lidt, er patienten formentlig helbredt ved operationen", siger Niels Brünner, dansk kræftforsker, som står bag opdagelsen og har vakt international opmærksomhed med den.
Her får du mere at vide
Hvis du har brug for mere viden om prostatakræft, kan du kontakte den helt nye patientforening:
PROPA - Prostatacancer Patientforeningen
c/o Kræftens Bekæmpelse
Vesterbro 46
5000 Odense C
tlf. 66 11 32 00
