Belgisk bryggeri på opkøb i England

Det belgiske bryggeri Interbrew planlægger at opkøbe de britiske bryggerier Bass og Whitbread, skriver den britiske avis Financial Times. Opkøbet og sammenlægningen af de to britiske bryggerier vil - hvis handelen bliver realiseret - ifølge avisen skabe Storbritanniens største bryggeri med 41 pct. af ølmarkedet.

Også danske Carlsberg har vist interesse for at opkøbe Bass. I går ville

Carlsbergfondets formand, Poul Chr. Matthiessen, dog ikke over for Ritzau kommentere de igangværende forhandlinger om købet af Bass.

Interbrew er verdens femte største bryggeri, mens Carlsberg i dag befinder sig på en ottende plads. Selv om Carlsberg har købt sig ind i adskillige udenlandske bryggerier i det sidste årti, så har det ikke kunnet modsvare de store udenlanske konkurrenters, og der er et stykke vej op til det danske bryggeris erklærede mål om at være blandt verdens fem største.

/ritzau/