Familier, der prøver at bevise, at mæslinge-, fåresyge- og røde hundevaccine (MFR) forårsager autisme, har fået besked om, at de ikke har de medicinske beviser til at kæmpe for deres sag ved domstolene.

Sager om flere end 1000 børn, som fik medicinske problemer efter at have fået den kombinerede MFR-vaccine, skulle have været for den britiske højesteret i april 2004.

Men de sagførere, der handler på vegne af familierne, har tabt en appel mod beslutningen, der var rejst af den kommission, der bevilger fri proces, om at trække den fri proces tilbage. Det betyder ifølge det britiske dagblad The Times, at de mange sager sandsynligvis ikke kommer for retten.

Børnene, der var involveret i retssagen, led af autisme, maveproblemer, epilepsi og indlæringsvanskeligheder.

/ritzau/