KISS' notoriske bassist og sanger Gene Simmons er ikke ligefrem kendt for at være ydmyg og afdæmpet. Og i forbindelse med KISS og Mötley Crües kommende sommerturné fik han bl.a. sagt sin usødede mening om Rihanna og alle de andre popstjerner, der 'ødelæger musikken'

Til sommer vil det legendariske metalband KISS turnere USA tyndt sammen de ligeledes legendariske rockere fra bandet Mötley Crüe - med Pamela Andersons eks-mand Tommy Lee på trommer.

Og i den forbindelse fik KISS-lederen Gene Simmons lyst til a sige sin mening om nogle af sine yngre kollegaer.

- Vi er lede og kede af at se piger hoppe op på scenen - med dansere og karaoke-bånd. Vi er imod den slags 'fake bullshit'. Og vi overlader det fuldtud til Rihanna, Smhianna og alle de andre, hvis navne slutter med et 'a', sagde Gene Simmons, der som sædvanligt mødte op i fuld KISS-krigsmaling.

Anderledes tillid har Gene Simmons dog til sit eget band og kollegaerne fra Mötley Crüe.

Således har de allerede døbt turnéen 'The Tour' - TURNÈEN. Simmons sammenlignede det dobbelt line-up, som 'Elvis på sterodier'. Og han sagde:

- Efter vores koncerter vil I være udmattede og totalt tilfredsstillede - uden at røre ved jeres 'schmekel'.

Og til de fremmødte herrer tilføjede han trussetyv-vanen tro:

- Kom til vores show, Vi vil springe en masse lort i luften. Bagefter vil vi kneppe jeres kærester. Det er det.

Der er mulighed for, at den amerikanske sommerturné forlænges med en europæisk efterårs-afdeling. Men intet er bekræftet.