Sort Sol-sidemand leverer på sin første solo-cd. Og man føler sig hensat til en Quentin Tarantino-version af Twin Peaks
Der er måske ikke de oplagte hitsingler på Johnny Stages solo-debutalbum "...Unknown Album". Men mørke og forførende melodier som Mambo Priest" snor sig langsomt omkring fødderne på én og holder fast.Stage maler stilsikkert med den fede stemningspensel. Det giver øjeblikke, hvor man næsten kan se Quentin Tarantino på biltur igennem Twin Peaks - med en ung James Dean på bagsædet.
Og udover Johnnys hviskende vokal og den fede soniske stemning, som han tidligere har hjulpet både Sort Sol og Martin Hall til, er det samarbejdet imellem den danske guitarmester og hans engelske kollega Chris Spedding, der virkelig er albummets styrke.
Ligesom Stage selv har Spedding aldrig været bange for at stå i større navnes skygge.
Således har Chris med sit stilsikre spil hjulpet Roxy Music, Bryan Eno og Bryan Ferry til nogle af disses mest magiske øjeblikke.
Men på "Unknown Album" er det sidemændenes tur til at styre Cadillac'en.. og det gør de med sikkert hånd.
